Det var 2.a på Risskov Skole, der cyklede sig til hovedpræmien i konkurrencen Alle Børn Cykler. Præmien var nye cykler til alle børnene og klasselæreren.
Der var glæde blandt børnene i 2.a på Risskov Skole, da de i sidste uge fik overrakt et stort diplom og en masse nye cykler.
Klassen har således vundet hovedpræmien i konkurrencen Alle Børn Cykler, der er arrangeret af TrygFonden og Cyklistforbundet. Omkring 150.000 elever fra cirka 7.000 klasser i hele landet del-tog i konkurrencen, der gik ud på, at eleverne i to uger skulle cykle så mange dage som muligt – og helst med hjelm på.
Vinderne blev derefter fundet via lodtrækning og udover førstepræmien, kunne også eleverne fra 2.a på Tjørring Skole, 5.b fra Vallerødskolen og 7.b fra Mørke Skole glæde sig over forskellige præmier som blandt andet 2-3 timer cykelleg med RytmikGrete, 3 timers cykelpyntning med Rikke Cilja og en mountainbiketur.