I næste uge er det igen tid for børnebørn, kendisser og andre hverdagshelte at hive trappe-stigerne og boremaskinerne frem. Nu er der nemlig flere farmødre, der skal have en røg-alarm.
Kampagnen ”Giv farmor en røgalarm” er et samarbejde mellem Brandbevægelsen og TrygFonden og det handler om at få sat røgalarmer op hos ældre mennesker og i det hele taget sætte fokus på emnet brandsikkerhed.
Røgalarmerne sættes op hos de ældre, fordi de, udover at være den mest udsatte gruppe for dødsbrande, også er den befolkningsgruppe, der har færrest røgalarmer i hjemmet. Forklaringen på det er ofte, at de ikke selv fysisk kan sætte en røgalarm op.
Derfor må andre gøre det, og siden 2007 har kampagnen kørt hvert år, og der er således allerede blevet sat en del nye brandalarmer op i de ældres hjem af især lokale frivillige.
I denne omgang er det i kommunerne Thisted, Morsø, Jammerbugt, Randers, Skanderborg, Vejle, Kerteminde og København, at kampagnen kører.
Læs mere på
www.redfarmor.dk