Danskerne føler sig i dag generelt langt mindre trygge end for bare syv år siden. Det viser den nye nationale Tryghedsmåling fra TrygFonden, som offentliggøres i dag.
TrygFonden udkommer nu for femte gang med en måling, der giver en status på danskernes tryghedstilstand. Den første måling af danskernes tryghed blev gennemført i 2004 – her følte over halvdelen af danskerne sig grundlæggende trygge. I dag er tallet faldet til under 40 procent. Samtidig er gruppen af decideret utrygge steget – det er dem, hvor utrygheden opleves så stærkt, at det reelt går ud over livskvaliteten.
Anders Hede, forskningschef i TrygFonden, står sammen med professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet og partner Jacob Andersen, Dansk Kommunikationsforening i spidsen for undersøgelsen, som er gennemført blandt knap 6.000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 15 og 65 år.
"Danskerne er stadig et meget trygt folkefærd, men i en årrække er trygheden gået i den forkerte retning. Vores Tryghedsmåling viser, at en stor del af den voksende utryghed kan forklares med følgerne af den økonomiske krise, som rammer lige ned i privatøkonomien, som faktisk betyder rigtig meget for vores tryghed", siger Anders Hede, forskningschef i TrygFonden.
Unge stærkt utrygge
Målingen tegner imidlertid et billede af store forskelle i befolkningen, når det gælder tryghed. Nogen af dem, hvis tryghed for alvor er påvirket af krisen, er de unges.
"For de unge handler det ikke om, hvorvidt de har nok til dagen og vejen. Det handler om frygten for ledighed, som er allerstørst hos de unge under 30 år. Man kan jo med rette spørge sig selv, om vi er i gang med at skabe en generation af utrygge unge", siger Anders Hede.
Blandt de 20-24-årige er det således mere end hver fjerde, der frygter ledighed. Sammen med de ældre, de ufaglærte og de marginaliserede er de unge dem, som trækker trygheden kraftigt nedad.
De trygge boligejere
Overraskende nok, finder man til gengæld meget lidt utryghed blandt boligejerne – det er faktisk kun hos boligejere med negativ friværdi, man finder regulær utryghed.
"Hvor de unge bekymrer sig, tager boligejerne tilsyneladende ikke ulykkerne på forskud. De fremtidige risici på boligmarkedet med faldende priser, færre købere og måske endda højere renter, virker netop fremtidige og hypotetiske og får forbløffende få til at være utrygge – også selvom det handler om store beløb i de enkelte familiers økonomi", siger Anders Hede.
Undersøgelsen bekræfter dog, at der i alle grupper af befolkningen er en tendens til at bremse forbruget og spare mere op.
"Folk tager tilsyneladende deres forholdsregler, og det har for mange givet mindre økonomisk stress og utryghed. Men samtidig tegner målingen et billede af, at rigtig mange danskere fortsat mener, at krisen overdrives i medierne, og at krisen er noget, der rammer de andre. Den opfattes ganske enkelt ikke som et fælles problem – og det burde den måske", siger Anders Hede.