Loyalitet over for og pres fra egen familie er den største hindring, når etniske minoritetskvinder ønsker at forlade et voldeligt ægteskab. Det viser den hidtil største nordiske kvalitative undersøgelse af vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier.
Undersøgelsen bygger på interview med 42 voldsramte kvinder, der har været gift med mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Bag undersøgelsen står forskerne Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck og Bo Wagner Sørensen i samarbejde med TrygFonden og Danner.
Ifølge Yvonne Mørck står kvinderne meget alene:
»Kvinderne har ikke fået støtte i deres egne familier. De mangler simpelthen relatio-ner at søgehjælp og tryghed hos. I nogle tilfælde går de oven i købet fra asken til ilden – fra voldelige forældre til voldelige ægtemænd«, siger hun.
Undersøgelsen viser bl.a.:
- Kvindens bagland (familie, venner og andre sociale miljøer) spiller en central rolle for den vold, kvinden udsættes for.
- Der er typisk flere voldsudøvere: ægtemanden, svigerfamilien og i nogle tilfælde også kvindens egne forældre, brødre og onkler.
- Der er tale om en transnational social kontrol, idet familiemedlemmer overalt i ver-den har indflydelse på volden, og om der skal gøres noget for at forhindre den.
- Kvinder, der er kommet til Danmark ifm. indgåelse af ægteskab (såkaldte ægte-skabsmigranter), udgør en særlig udsat gruppe. De fleste ægteskaber er arrangerede, og parret har sjældent kendt hinanden før ægteskabets indgåelse.
- Loyalitet over for familien spiller en vigtig rolle for, at mange kvinder bliver i voldelige forhold.
- Forlader kvinden manden, forsvinder hendes netværk i form af egen familie og det etniske minoritetsmiljø.
»Der er tale om nogle meget voldsomme beretninger. Vi har bl.a. talt med kvinder, der har været spærret inde i hjemmet i årevis, og hvor både svigerforældre, forældre og anden familie kendte til det, uden at nogen greb ind«, siger Sofie Danneskiold-Samsøe.
»Det er især skræmmende, at volden tilsidesætter kvindernes elementære rettighe-der. Vi har talt med kvinder, der har måttet efterlade deres børn hos manden og svigerfamilien for at få lov til at forlade det voldelige ægteskab«, supplerer Bo Wagner Sørensen.
Undersøgelsen efterlyser bl.a. et længerevarende og solidt efterværn, så kvinderne bliver etableret og fastholdt i et selvstændigt liv uden vold. Ligeledes bør der være et større samarbejde mellem sagsbehandlere, psykologer og andre involverede i arbejdet med voldsramte kvinder.
I det hele taget har velfærdsstatens institutioner – herunder krisecentrene – en vigtig opgave i at støtte kvinderne til at komme ud af volden. Endelig efterlyses en mentalitetsændring i etniske minoritetsfamilier og -miljøer, når det vedrører vold mod kvinder.
Den 27. oktober afholdes konferencen ’The Silencing of Violence Against Women’ på RUC. Samme dag udkommer undersøgelsen som bog med titlen »Familien betyder alt«.
Bogen kan bestilles gratis her