Efter stor succes med blandt andet en gruppe drenges bilvaskvirksomhed i Vejle, bliver fem nye Mind Your Own Business-projekter nu skudt i gang.
De fem nye virksomheder skal producere T-shirts, starte en cafe på ydre Nørrebro, arrangere en koncert på Vesterbro, skabe en hjemmeside, der hjælper andre nystartede virksomheder og gentage succesen fra det første hold med at afholde et løb på Nørrebro.
Drengene bag de fem nye virksomheder skal i denne weekend på venturecamp sammen med de såkaldte venturepiloter, der er tilknyttet de nye virksomheder, samt de mentorvirksomheder, som støtter projektet.
På venturecampen bliver idéerne konkretiserede, og der bliver lagt en mere detaljeret plan for det videre forløb.
Drengene, der skal opbygge de fem nye virksomheder, er tilknyttet forskellige for-eninger i København, blandt andet StreetMekka i Kongens Enghave og Urbanplanen på Amager.
Læs mere på
www.myob.dk