28. november 2011

Skygge og sol for børn og unge

Over 20.000 elever har været med til at udvikle helt ny viden om danskernes opfattelse af deres egen hud. Resultaterne fra Dansk Naturvidenskabsfestival viser, at børn foretrækker skygge, mens danske unge helst vil være i solen og have en brun kulør. Bagsiden er, at de unge bliver solskoldede og dermed udsætter sig for en sundhedsrisiko.

Danske folkeskole- og gymnasieelever har i samarbejde med forskere fra Bispebjerg Hospital samt Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne og Dansk Naturvidenskabsfestival været med til at skaffe viden om danskernes forståelse af deres egen hud. I et Masseeksperiment har eleverne leveret den store mængde data, der danner grundlag for en rapport, som giver helt ny viden om danske børn og unges hud.

”De unge er mere solsøgende, jo ældre de er, og opholdet i solen får dem til at føle sig gladere og smukkere. Solen har altså en positiv indvirkning på de unge, men vi ser samtidig en negativ effekt, når over 60 % af forsøgsdeltagerne har været røde eller ligefrem forbrændte i deres ferie”, fortæller Hans Christian Wulf. Han er Professor ved Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og forskeren bag det, man kan kalde Danmarks største hudforsøg.

”Det er stadig moderne at være brun. 82 % af deltagerne foretrækker at være brune eller meget brune i huden fra omkring 7. klasse. Så de unge vægter altså skønheden højere end sundheden, fortæller Hans Christian Wulf, og fortsætter: ”Forsøget viser samtidig, at teenagerne tror, at deres hud er mørkere og altså kan tåle mere sol, end den rent faktisk kan.”

Eleverne indtager rollen som forskere
Formålet med Masseeksperimentet er, at naturvidenskab bliver vedkommende for de danske skoleelever, når de selv er med til at udføre forskningen og kan relatere resultatet til sig selv. Det mener Mikkel Bohm, direktør i Dansk naturvidenskabsformidling og arrangør af Naturvidenskabsfestivalen, er en stor gevinst:

”På den måde får eleverne indblik i, hvad naturvidenskab kan bruges til, og hvordan en forsker arbejder. Og så er det jo ikke bare et forsøg for forsøgets egen skyld, men en virkelig undersøgelse, hvor eleverne er med til at frembringe helt nye resultater”, siger Mikkel Bohm.

”Årets Masseeksperiment har været med til at udvikle helt nye målemetoder, som kan vise sig at virke bedre end de internationale hudtypemålinger, der bruges i dag”, supplerer Mikkel Bohm.
Sundhed

Skoleelever i soleksperiment

30.000 elever skal teste deres hudfarve og give svar på vores forhold til sol og hud.

Sundhed

Mette Meldgaard
Områdechef for sundhed

Telefon: 45 26 08 19
Email: mm[at]trygfonden.dk

TrygFonden logo 

Facebook

Netværket