19. december 2011

Succesfuld motion i fængslet

Fangerne i Fængslet Kærshovedgård i Midtjylland dyrker i højere grad motion end tidligere. Det viser en evaluering af projektet KOSMOS, som TrygFonden har støttet med 250.000 kroner.

Projektet, der startede i sommeren 2009, handler om at hjælpe de indsatte i fængslet til en sundere livsstil ved at give dem et forløb med masser af motion og fokus på madlavning. Og en nylig evaluering, viser altså at det virker.

Ifølge leder af projektet, Trine Ellegaard, oplever mange af de deltagende en ændring i deres livsstil ved hjælp af projektet.

”Mange af de indsatte har været vant til at ryge hash for at være i stand til at falde til ro, men nu siger de, at de er så trætte efter alt motionen, at de ikke behøver at gøre det længere,” siger Trine Ellegaard.

Motionen er da også i centrum for programmet, der starter med at de indsatte skal gennemføre en såkaldt Coopertest, som går ud på at løbe så langt som muligt på 12 minutter. Derefter er der løbetræning tre gange om dagen i de seks uger programmet varer. Ud over løbningen kan de indsatte også dyrke blandt andet boksetræning, spinning, mountainbikecykling, fodbold og badminton.

3 måltider om dagen
Kosten har også en yderst vigtig rolle i programmet. Ifølge Trine Ellegaard handler det om at vænne de indsatte til at have ”normale” spisevaner med 3 måltider om dagen bestående af almindelig sund mad.

”Det vigtigste er at vænne dem til at spise tre almindelige måltider om dagen, i stedet for at sove til ud på eftermiddagen og så spise en pizza,” siger Trine Ellegaard.

Hun er glad for, at projektet foreløbig har været en stor succes.

”Det er dejligt at se, at en indsat kan udvikle sig. Fra at være sløj til lige pludselig at have det godt, spiser bedre og være i stand til at sove om natten. Samtidig er de fleste også meget opsatte på at fortsætte den sunde livsstil, når de kommer ud. Så projektet har helt sikkert haft en påvirkning på dem alle sammen.”

KOSMOS-projektet

• KOSMOS beskæftiger 15 indsatte ad gangen over en periode på 6 uger.
 
• Der er optag én gang om ugen, så de indsatte bliver løbende meldt til holdet.

• Der er tre ansatte ved projektet.

Trivsel

Dorte McGugan Pedersen
Evalueringschef

Telefon: 45 26 08 07
Email: dmp[at]trygfonden.dk

Trivsel

De synger sig fri

Fangekoret i Vridsløselille Statsfængsel er et åndehul for flere af de indsatte.

TrygFonden logo 

Facebook

Netværket