TrygFonden Kystlivredning er igen på plads, når der bliver afholdt rejsemesser i Bella Centeret og i Herning Messecenter.
Messen i Bella Centeret foregår i denne weekend og på livreddernes stand (C3-010) kan man blandt andet lære om de fem baderåd og deltage i en konkurrence, hvor man kan vinde en weekend på et badehotel. For at vinde skal man blandt andet kende de fem baderåd, vide noget om revlehuller og kende til udseendet af livreddertårnet.
På søndag får man ydermere mulighed for at møde og få autograf fra svømmeren Lotte Friis, der er på standen mellem klokken 11 og 13. Lotte Friis er ambassadør for TrygFondens Kystlivredning.
Rejsemessen i Herning afholdes den 24. til 26. februar i Messecenter Herning, og her finder med livredderne på stand C2530. I Herning vil der ligeledes være mulighed for at vinde en weekend på et badehotel.