6. februar 2012

Dokumentar om trafiktragedier

DR sender i aften dokumentaren "Et splitsekund!", der med ti barske historier fra virkeligheden fortæller om, hvordan et trafikuheld kan ændre personers og familiers liv for altid. Dokumentaren er en del af kampagnen "Tag chancen - bare ikke i trafikken", som TrygFonden, Rådet for Sikker Trafik og DR står bag.

Vi ved alle, at trafikuheld kan være grusomme og, i flere tilfælde, dødbringende. Men hvis man ikke har været involveret i det - eller kender nogle der har - er det måske svært fuldt ud at forstå omfanget af den effekt, et uheld kan have på et liv og på en families liv.

Dokumentaren "Et splitsekund!" går helt ind i ti historier fra det virkelige liv - historier, der alle handler om, hvordan et trafikuheld fuldstændig kan vende op og ned på hverdagen for de mennesker, der er involveret.

Dokumentaren er både barsk og rørende, og så giver den først og fremmest stof til eftertanke, når det gælder adfærd i trafikken.

Dokumentaren er en del af kampagnen "Tag chancen - bare ikke i trafikken", som blandt andet også har budt på youtubefilm med kendisser som Christian Eriksen og Mick Øgendahl, der bliver "kørt ned" i trafikken. Kampagnen er rettet mod de 15 til 24-årige (og deres forældre), da denne gruppe fylder relativt meget i statistikken over døde og kvæstede i forbindelse med trafikuheld.

DR, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden står bag kampagnen og filmen "Et splitsekund", der sendes på DR1 i aften klokken 20.

 

Sikkerhed

Kendisser køres ned

Ny kampagne sætter fokus på unge i trafikken - blandt andet ved at køre et par kendisser ned.

Sikkerhed

Fremtidens trafikanter

En ny generation af trafiksikre børn og unge. Det er målet for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden.

Sikkerhed

René Højer
Områdechef for sikkerhed

Telefon: 45 26 08 08
Email: rh[at]trygfonden.dk

TrygFonden logo 

Facebook

Netværket