TrygFonden - Projekter

TrygFondens Familiehus

Fri, 26 Feb 2010 14:44:14 GMT

Århus Universitetshospital, Skejby får et familiehus i juli 2011. Huset skal fungere som midlertidig bolig for forældre og søskende til børn, der er indlagt i længere tid. Her kan familien overnatte og trække sig tilbage, når de har behov for et afbræk fra hospitalsverdenen. Eller de kan dele oplevelser med andre forældre, der også har syge børn indlagt på hospitalet.

TrygFonden er med en donation på 25 millioner kr. hoveddonor bag det nye tilbud, der får navnet TrygFondens Familiehus.

Huset får plads til 12 familier. En gruppe repræsentanter fra forældre til syge børn har været med til at planlægge indretningen af huset for at sikre, at det imødekommer familiernes behov. Hver familie bor i et værelse med plads til fire-fem personer. Desuden bliver der fællesrum, der giver mulighed for, at familierne kan mødes og dele deres oplevelser og frustrationer med hinanden: motionsrum, musikrum, IT-rum og legeplads.

Arkitektfirmaet C.F. Møller har tegnet det cirkelrunde hus.

Byggeriet går i gang i september 2010.

Også Kræftens Bekæmpelse og De Små Glæders Legat har støttet projektet. Huset kommer til at ligge ud for Børneafdelingen, så det bliver let for forældrene at komme mellem afdelingen og familiehuset. Projektafdelingen bag Det Nye Universitetshospital i Århus står for projekteringen af familiehuset.

Kortlægning af kroniske sygdomme

Fri, 15 Jan 2010 13:16:28 GMT

Tilmelding til debatarrangement
Den 10. februar 2010 i København og den 4. marts 2010 i Århus bliver der afholdt et debatarrangement: Er behandlingen af mennesker med kronisk sygdom på rette spor?

Klik her for at læse mere om debatarrangementerne og for at melde dig til.

Mange mennesker har en kronisk sygdom
Mellem 1,5 og 1,8 mio. mennesker i Danmark har i forskellig grad en eller flere kroniske somatiske (kropslige) sygdomme. Hertil komme de mennesker, som har en psykisk lidelse.

TrygFonden ønsker at støtte indsatser der medvirker til, at mennesker med kronisk sygdom, kan bliver mere selvhjulpne og så lidt præget af sygdom og lidelser som muligt.

Fokus på mennesker der har mere end én kronisk sygdom
I relation til de somatiske sygdomme har TrygFonden valgt at fokusere primært på konkrete forskningsindsatser relateret til populationsbaseret forebyggelse, herunder det man kalder comorbiditet (overdødelighed, når patienter har mere end en kronisk sygdom). Kernen i populationsbaseret forebyggelse er at udvikle indsatser, som det eksisterende sundhedsvæsen bredt kan tage i anvendelse, frem for at udvikle specialfunktioner, der kun når få patienter. I relation til de psykiatriske lidelser fokuseres på forsknings- og udviklingssatsninger inden for børne- og ungepsykiatrien og på voksenområdet på ikke-psykotiske lidelser, herunder særligt angst og depressioner.

Kortlægning af området
For at identificere områder hvor det ville være relevant for TrygFonden at støtte forskningsinitiativer blev der i 2009 iværksat en kortlægning af området relateret til kroniske somatiske og psykiske sygdomme. Kortlægningen omfattede:

• Type 2 diabetes
• Forebyggelige kræftformer
• Muskel-skelet lidelser
• Osteoporose
• Hjertekarsygdom
• KOL – kronisk obstruktiv lungelidelse
• Astma/allergi
• Psykiske lidelser (ikke-psykotiske lidelser)

Resultaterne af kortlægningen af de somatiske sygdomme formidles til relevante målgrupper i sundheds- og socialvæsenet på en række debatseminarer i København og Århus. Læs mere i artiklen fra Dagens Medicin og på www.dsi.dk

Historien om fire nydanskere og en koncernchef

Thu, 12 Nov 2009 11:27:49 GMT

Filmen ’En anden vej’ er fortællingen om 120 km, der i efteråret 2008 ændrede livsbanen for fire unge nydanskere med kriminel baggrund.

Sammen med koncernchef i TrygVesta Stine Bosse vandrede de i otte dage ad Nordspaniens verdensberømte pilgrimsrute El Camino mod en ny chance i livet.

De var blevet stillet et job hos Tryg Vesta i udsigt, hvis de gennemførte turen. Missionen lykkedes.

Dokumentarfilmen handler om at bryde mønstre og gå nye veje for at fremme fællesskab og mindske konflikt blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Et eksempel til inspiration
Vandringen er et socialt eksperiment, der afprøver, hvor langt man kan nå ved at inkludere udsatte drenge i et anderledes fællesskab. Filmen skildrer, hvordan drengene udfordres fysisk og mentalt, og hvordan de vokser i samværet med voksne, der viser dem tillid.

Som en flue på væggen får du lov at følge Stine Bosse og drengene på deres rejse – sammen og hver for sig. Alle flytter sig og mødes med et nyt fælles udgangspunkt.

’En anden vej’ viser, at virkeligheden til tider er mere fantastisk end fiktionen, og tjener som eksempel for alle, der ønsker at hjælpe unge kriminelle til en ny chance.

Muligheder for alle
TrygFonden arbejder for, at alle i Danmark har en plads og en rolle. Vi ønsker at fremme mulighederne for, at unge kriminelle får en ny chance for at tage del i det samfund, de er en del af.

Mønsterbrydning
Vi ved endnu for lidt om de faktorer, der fremmer mønsterbrydning, og vi ønsker at støtte udforskningen af feltet. Derfor støttede vi pilotprojektet ’En anden vej’.

Erfaringerne viser, at det er muligt at sprænge rammer ved at igangsætte en proces, hvor unge møder erhvervslivet i en fælles rejse mod noget nyt.

Vandreturen og drengenes efterfølgende kamp for at holde fast i troen på egne evner dokumenteres i denne film, der skal inspirere offentlighed, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, SSP-konsulenter og politikere.

Klik her for at se hele filmen

Klik her for at se filmen klippet i 7 episoder

Skolesport - Leg, Liv og Læring

Mon, 26 Oct 2009 13:26:51 GMT

Skolesport – Leg, Liv og Læring er en udspringer af projektet Skolesport. Forskellen på de to projekter er, at Skolesport - Leg, Liv og Læring henvender sig til elever på specialskoler.

Elever på specialskoler spænder bredt. Fra børn med generelle indlæringsvanskeligheder til børn med store fysiske handicaps. Flere af dem er idrætsusikre og har brug for specielle tilbud for at kunne dyrke idræt. Derfor arbejder Skolesport – Leg, Liv og Læring med at udvikle modeller til specialskolebørn, så de kan dyrke idræt lige efter skoletid i samarbejde med skole, SFO og den lokale idrætsforening. Projektet har kørt som pilotprojekt på seks fynske specialskoler i perioden 2007-2009. Det er de gode erfaringer herfra, der nu skal udbredes til hele landet.

Dansk Handicap Idræts-Forbund, Dansk Skoleidræt og TrygFonden samarbejder om projektet, der løber frem til 2011.

Læs mere her

TrygFondens Forebyggelsescenter

Wed, 03 Jun 2009 12:34:45 GMT

Nu skal der forskes i løsninger på sundhedsproblemerne
Hvordan får man børn og unge til at spise mere frugt og grønt og holde sig fra tobak? Hvordan får man både børn og voksne til at røre sig mere? Hvordan får man personer med alkoholmisbrug til at stoppe? Og hvordan løfter kommunerne opgaverne? TrygFonden ønsker at at få forskningsbaserede svar på spørgsmålene.

Syddansk Universitet har fået 100 millioner kr. af Trygfonden til et nyt Forebyggelsescenter. Centeret er etableret på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, og samarbejder med Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Anvendt Kommunal Forskning, Dansk Sundhedsinstitut og Kræftens Bekæmpelse.

Hvad vi ved og ikke ved
Vi ved fra forskning i sundhed og sygdom, at Danmark er langt bagud hvad angår sunde leveår sammenlignet med vores nabolande. Vi ved, at folkesygdommene som fx hjerte-kar-sygdomme, kræft, rygelunger KOL og diabetes kan forebygges. Vi ved også, at sund kost, ingen tobak, moderat alkohol, og mere motion kan mindske risikoen væsentligt for en række sygdomme. Men vi ved ikke meget om hvilke tiltag, der virker bedst, når vi vil have forskellige befolkningsgrupper til at leve sundere. Der findes hverken nationalt eller internationalt særlig mange videnskabelige undersøgelser af hvilke forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, som reelt har en effekt.

Tæt samarbejde med kommuner
I TrygFondens Forebyggelsescenter vil forskerne arbejde sammen med en række kommuner i hele landet om at gennemføre forsøg, så man finder ud af, hvilke indsatser der virker, og hvordan de bedst kan gennemføres i praksis.

Det er kommunerne, som har til opgave at stå for sundhedsfremme og forebyggende indsatser, og de har brug for at koncentrere sig om det, der reelt virker. Centerets forskningsplan for de kommende år omfatter ni projekter, der er organiseret i de tre temaer; Børnesundhed, Alkohol og Fysiske rammers betydning for fysisk aktivitet.

Klub Blod

Fri, 15 May 2009 13:21:16 GMT

Sammen med Rigshospitalets Blodbank har TrygFonden lanceret Klub Blod - en kampagne, der skal få flere unge mænd til at melde sig som bloddonorer.

Unge mænd kan give blod oftere end andre. Men i Hovedstadsområdet er der kun halvt så mange unge mænd som kvinder, der melder sig som donorer.

For at få mænd mellem 17 og 24 ind til blodbankerne bruger Klub Blod en musikvideo som blikfang.

Når de unge dukker op til den indledende blodprøve, får de en invitation til at blive medlemmer i klubben. Ved at være med får man adgang til musikarrangementer, konkurrencer og gratis downloads.

Tanken er, at videoen først indfanger målgruppen, hvorefter klubben fastholder dem. Klub Blod har sin egen hjemmeside plus profiler på Facebook og Twitter.

I første omgang kører kampagnen i Hovedstadsområdet frem til nytår. Målet er at skaffe 3.000 nye, mandlige donorer mellem 17 og 24.

Målrettet indsats
TrygFonden og Rigshospitalets Blodbank har flere grunde til at rekruttere unge mænd som nye bloddonorer:

Mænd har mere blod end kvinder.
Som unge har mænd normalt en høj blodprocent.
Unge mænd kan give blod op til seks gange om året, hvor kvinder kun kan klare en til to gange.
Kun halvt så mange unge mænd som kvinder melder sig som bloddonorer i Hovedstadsområdet.
En stor del af det danske bloddonorkorps nærmer sig pensionsalderen. Allerede nu skal der årligt 30.000 nye donorer til for at dække den løbende afgang.

Nye metoder
De metoder, blodbankerne traditionelt har brugt til at rekruttere donorer, taler mest til kvinder. Med den nye kampagne taler man målrettet til mænd mellem 17 og 24.

For eksempel opfordrer kampagnen ikke til at "bestille tid til en indledende blødprøve i en blodbank" men til at "booke tid til en prøvetapning i en tappehal".

Interviews i fokusgrupper har vist, at appeller om at vise samfundssind ikke virker på unge mænd. Fokusgrupperne har også vist, at frygt for nåle afholder mange i målgruppen fra at blive donorer.

Derfor er et af kampagnens hovedbudskaber at "for at overvinde din angst er du nødt til at konfrontere den". Musikvideoen, der danner blikfang, antyder det umandige i nåleskræk.

- Vi forsøger at møde de unge på deres egen banehalvdel. Vi vil gøre meget ud af at bearbejde denne her irrationelle nåleangst og forhåbentlig også få andre, der har prøvet det lille prik, til at sætte smerten i perspektiv. For det gør jo faktisk mindre ondt end at blive trådt over tæerne - og det er der mig bekendt ikke så mange unge mænd, der er bange for, siger Trine Heidemann, kommunikationschef i TrygFonden.

Musikvideoen - "Det lille prik" - bliver vist som biografreklame og kan ses på YouTube - og naturligvis på Klub Blods hjemmeside.

I første omgang kører Klub Blod kun i Hovedstadsområdet. Hvis kampagnen bliver en succes, udvides den muligvis til resten af landet næste år.

Palliativt Videncenter

Tue, 14 Apr 2009 18:08:07 GMT

Uhelbredeligt syge har brug for særlig pleje og omsorg, når livet nærmer sig afslutningen. Desværre viser mange erfaringer, at døende ikke får en optimal behandling overalt i Danmark.

Nogle steder kunne indsatserne fra hospital, hospice, læge og andre være koordineret bedre. Og andre steder har personalet ikke den bedst mulige viden om, hvordan man plejer døende og taler med de pårørende.

Videncenter skal forbedre behandlingen af døende
For at gøre tilbuddene til døende bedre og mere ensartede oprettede TrygFonden i slutningen af 2008 Palliativt Videncenter i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hospice Forum Danmark, Foreningen for Palliativ Indsats, Dansk Selskab for Palliativ Medicin samt Ledere for Hospice og Palliativ Indsats.

Navnet Palliativt Videncenter henviser til palliativ medicin, der er læren om, hvordan man bedst behandler døende. Målet med palliative behandlinger er at mindske den dødelige sygdoms symptomer, ikke at kurere patienten.

Palliativt Videncenter skal skabe overblik over den aktuelle indsats på det palliative område. På længere sigt skal centret gøre de forskellige aktører i sundhedsvæsenet bedre til at koordinere deres indsatser, så døende får sammenhængende behandlingstilbud. Og så skal centret forbedre den enkelte aktørs evne til at yde en ensartet og professionel pleje.

Centret samler og videregiver viden
For at nå sine mål vil Palliativt Videncenter blandt andet kortlægge de erfaringer, forskellige dele af sundhedsvæsenet har gjort sig med palliative behandlinger. Samtidig undersøger centret, hvad der er "best practice" i udlandet.

Ved at samle danske og udenlandske erfaringer fra det palliative område på ét sted kan centret vise, hvad der er det bedst opnåelige inden for behandling af døende. Centret vil også kortlægge kvaliteten af den palliative pleje i regionerne. På baggrund af kortlægningen bliver det muligt at pege på, hvor der er behov for forbedringer.

Tre års arbejde
Palliativt Videncenter skal i første omgang arbejde i tre år frem til udgangen af 2011. Størstedelen af centrets budget for de tre år - knap 10 mio. kr. - dækkes af TrygFonden.

Ud over TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse står fire organisationer for områdets fagfolk bag Palliativt Videncenter. De fire er:
* Foreningen for Palliativ Indsats - et forum for fagfolk, som behandler og plejer døende.
* Dansk Selskab for Palliativ Medicin - et forum for læger med interesse i behandling af uhelbredeligt syge.
* Hospice Forum Danmark - en forening af hospice-støtteforeninger.
* Ledere for Hospice og Palliativ Indsats - et forum for ledere på hospices og af palliativt arbejde i pleje- og sundhedssektoren.

Læs faktaark om Palliativt Videncenter

Gratis offentligt tilgængelige redningskranse

Fri, 16 Jan 2009 13:34:11 GMT

TrygFonden stiller redningskranse gratis til rådighed.

Det eneste du skal gøre er at hænge dem op, så de er synlige og offentligt tilgængelige (husk at spørge grundejeren om lov til at sætte udstyret op).

Til hver krans skal udpeges en "fadder", der holder opsyn med kransen, sørger for at den er i god stand og som melder tilbage til TrygFonden, hvis der er noget galt.

Der hænger allerede flere end 2.450 TrygFonden-redningskranse i Danmark.

Klik her for at bestille en redningskrans

Fremtidens bilister på vej

Wed, 14 Jan 2009 12:09:33 GMT

I dag er unge stærkt overrepræsenterede i statistikkerne over dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken. Det begynder med knallertulykker i 13-14-års-alderen og tager fart, når de 18-årige får kørekort.

Man ved, at gode trafikvaner dannes, fra børn er små. Derfor henvender projekterne i det nye samarbejde sig til børn helt ned til 3-årsalderen. I den anden ende følges unge på vej, til de er i midten af 20'erne.

Ved at indarbejde en god trafikkultur hos børn og unge mindsker man ikke alene den aktuelle risiko for, at de dør i trafikken. En god trafikkultur vil også gøre dagens børn og unge til mere sikre trafikanter som voksne.

Samarbejdet mellem TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed løber i fem år, fra 2009 til og med 2013. TrygFonden giver i alt 160 millioner kr. til de 15 projekter, samarbejdet omfatter.

Baggrund
I dag får folkeskolens ældste klasser næsten ingen trafikundervisning. I stedet underviser skolerne de lidt yngre børn i trafikkens grundregler og går ud fra, at børnene senere - når de bliver teenagere - følger disse regler.

Dermed overser man, at unges risikoadfærd i trafikken kan skyldes meget andet, end at de ikke kender færdselsreglerne. En bedre trafikundervisning vil blandt andet indebære, at man påvirker unges holdning til ansvarlighed i trafikken.

Man ved, at gode trafikvaner dannes allerede fra treårsalderen. Med det nye samarbejde vil TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed opbygge en jævn og langvarig trafiktræning, der varer fra børnene er helt små til de er midt i tyverne og typisk har været bilister et par år.

For hver aldersgruppe skal træning og anden påvirkning af trafikadfærden tilpasses de forskellige risikosituationer, børn og unge bevæger sig i.

Ud over at gøre børn og unge bedre til at færdes i trafikken skal det nye samarbejde også forbedre børn og unges trafiksikkerhed på andre måder. Blandt delmålene er at få flere skoler til at oprette skolepatruljer og fastlægge en politik for trafiksikkerhed - en politik, der både omfatter undervisningen og den trafik, skolen er omgivet af.

Samarbejdet består af 15 projekter. Nogle eksisterer i forvejen, mens andre er nye. Projekterne henvender sig enten til børnehavebørn, til børn på forskellige trin i skolen eller til unge.

En fjerde gruppe projekter er ikke rettet mod trafikanter men skal skaffe viden om, hvordan man blandt andet tilrettelægger kampagner, så de bedst får fat i risikovillige unge.

Projekter til børnehavebørn
Rådet for Større Færdselssikkerhed og TrygFonden har allerede i mange år drevet Børnenes Trafikklub, der lærer børn mellem tre og seks år grundlæggende færdigheder i at bevæge sig i trafikken.

Børnenes Trafikklub skal videreudvikles. Når samarbejdet slutter i 2013, skal halvdelen af en børneårgang gerne være medlem af klubben. I dag er 22% af alle 3-årige med.

Projekter til skolebørn
Det overordnede mål for de projekter, der henvender sig til skolebørn, er at lære børn om færdselsregler, risici og de følger, ens egne handlinger kan have i trafikken. Med i samarbejdet er fem eksisterende og tre nye projekter:

Cyklistindsatser: Børn i 6. klasse undervises og trænes i sikker cykling.
Cykelhjelm: Flere børn skal bruge cykelhjelm.
Skolepatruljer: En af målsætningerne for samarbejdet er, at 75% af landets skoler har skolepatruljer i 2013. I dag er tallet 44%.
Indsatser til de ældste skoleelever: Projekterne Trafikinformatører, Trafiktjekket.dk og Trafikliv.dk videreføres.
Skolestart: Den årlige kampagne "Pas på de små i trafikken" videreføres.
Trafikpolitik: Som noget nyt vil samarbejdet søge at få flere skoler til at fastlægge en politik for færdselsundervisningen og trafikken omkring skolen. Målet er, at 75% af skolerne har en trafikpolitik i 2013 - i dag har kun 21% én.
Kompetenceudvikling og netværk: Kommunikationen mellem lærere, politi, kommuner og Rådet for Større Færdselssikkerhed skal forbedres. Og færdselskontaktlærernes arbejde skal styrkes. Det er nyt, at der tages et samlet initiativ.
Online-dokumentation af færdselsundervisning: Et nyt, webbaseret system til undervisning skal blandt andet dokumentere elevernes viden, holdninger og færdigheder.

Projekter til unge
Tre eksisterende projekter oprustes:

Rat & Risiko: Eleverne på landets tekniske skoler skal vide mere om risikoadfærd i trafikken. I dag tilbyder kun én skole kurset Rat & Risiko, i 2013 skal det være 80%. Som noget nyt skal effekten af kurset dokumenteres for at vise, hvad det ville give at gøre færdselslære obligatorisk.
Foredragskorps: Trafikinformatører, Trafikpiloter og Pårørende fortæller eleverne på ungdomsuddannelser om trafiksikkerhed.
Kampagner: Nye medier bruges til at få unge til at sige fra over for risikoadfærd i trafikken.

Forskningsprojekter
Det overordnede mål med de tre forskningsprojekter, samarbejdet indtil videre omfatter, er at afdække, hvordan man når de mest risikovillige unge trafikanter.

Social pejling: Hvordan forebygger man bedst risikoadfærd blandt elever på ungdomsuddannelser? Projektet kører allerede og udvides med nye spørgeskemaundersøgelser.
Ulykkesanalyse: Oplysninger om de 13- til 24-åriges ulykker som henholdsvis knallertkørere og bilister bliver sammenholdt. Analysen vil vise, om unge med knallertulykker bag sig oftere end andre kommer ud for bilulykker.
International viden og erfaring: Der skal skabes et overblik over, hvilke metoder med dokumenteret effekt, det er muligt at tage i brug for at reducere børns og unges risikoadfærd.

Den nye viden fra forskningsprojekterne skal danne input til kommende lovgivning, der har indflydelse på trafiksikkerheden.

I løbet af 2009 opstiller samarbejdet en plan for yderligere forskning og laver en analyse af, hvor der mangler mest viden. Derefter overvejer TrygFonden at finansiere de kommende forskningsprojekter helt eller delvist.

Mange af projekternes virkninger viser sig først om 10-15 år. Men når samarbejdet slutter i 2013, er de forskellige indsatser evalueret, og metoderne ligger klar til at blive brugt af kommende aktører.

Bornholm redder liv

Tue, 04 Nov 2008 12:35:41 GMT

Bornholmerne er ved at blive verdensmestre i at redde mennesker, som falder om med hjertestop. Ved hjælp af øvedukker uddanner TrygFonden i løbet af det kommende år 10.000 bornholmere i hjertemassage.

Med en øvedukke og en instruktions-DVD tager det kun en halv time at lære, hvordan man får hjertet i gang igen hos en person, som har fået hjertestop. For hvert minut der går efter et hjertestop, falder den ramtes chance for at overleve med 10%.

På Bornholm tager det i gennemsnit 10 minutter for en ambulance at nå frem. Før TrygFonden begyndte at undervise i hjertemassage, overlevede ingen at få hjertestop på øen. Til sammenligning er det i resten af Danmark en ud af 17, som overlever.

Hvis hjertet går i stå, har den ramte betydeligt større chancer for at overleve, hvis en person i nærheden kan give hjertemassage. Derfor kan en del af de 35 mennesker, som årligt dør af hjertestop på Bornholm, reddes, hvis flere bornholmere lærer, hvordan man får gang i hjertet igen.

For at forbedre hjertestopramtes chancer for at overleve, vil TrygFonden ikke kun undervise i hjertemassage men også opstille hjertestartere rundt omkring på Bornholm. En hjertestarter får gang i hjertet ved at give et stød og kan betjenes af uøvede.

Desuden vil TrygFonden betale for en helikopterlandingsplads ved Bornholms Hospital. Når patienter med komplicerede hjerteproblemer hurtigt kan overføres til Rigshospitalet i København, stiger deres overlevelseschancer.