Årets figurer - aben og uglen - vandt en afstemning på trygfonden.dk i januar, hvor 3.800 refleksfans valgte de reflekser, de helst vil gå med i mørket.
Vidste du, at du med en godkendt refleks kan ses mindst 140 meter væk? Og risikoen for at du bliver ramt af en bil i mørket reduceres med 70 procent?
Hvert år tilbyder TrygFonden gratis reflekser til landets skoler og børnehaver. I slutningen af september modtager landets skoler (færdselskontaktlærere) og børnehaver et brev med et særligt link, somgiver adgang til at bestille TrygFondens reflekser.
Du kan som privatperson også bestille reflekser her
Ved at tage en refleks på, gør du både dig selv og andre mere trygge i trafikken. Husk at dine reflekser skal sidde så lavt, at billygterne rammer dem. De skal også være synlige fra alle sider, så pas på at tasker og tørklæder ikke dækker dem.
Husk også at vælge en refleks, der er mærket EN 13356. Det er din garanti for, at den er godkendt efter gældende regler. Du kan læse mere om reflekser på www.sikkertrafik.dk
10 år med rappe reflekser!
Siden 2002 har TrygFonden hvert år gjort børn og unge synlige i trafikken med reflekser og oplysning. I 2007 så helt nye og unikke reflekser dagens lys for første gang; Bløde, sjove figurer med deres helt eget og særlige udtryk. Hvert år kommer nye figurer til og undersøgelser blandt lærere og pædagoger viser, at langt de fleste børn og voksne kender TrygFondens reflekser og synes, de er sjove og seje.
Reflekser til skoler og børnehaver
Bestilling af reflekser til skoler og børnehaver foregår via en speciel bestillingsside. Vi har sendt et brev til alle skoler og børnehaver om hvordan man får adgang.
På skoler er det færdselskontaktlæreren, der har modtaget brevet. Skoler har modtaget brevet i uge 39, børnehaver i uge 40.
Find brevet fra TrygFonden ang. bestilling af reflekser, og læs hvordan du får adgang til bestilling til skoler og børnehaver.
Har skolen eller børnehaven ikke modtaget brevet, så send os venligst en mail på refleks@trygfonden.dk