Terrorfrygt kan mindskes med øget tolerance. Det var det centrale budskab fra PET på TrygFondens Søndagsuniversitet. ”Vi lever i frygtens årti, som har kostet dyrt i den personlige frihed”, lød det modsat fra Leif Davidsen.
Kaffe i koppen og ostemadder på tallerkenen. Stole på lige rækker og en ordstyrer med tjek på talerlisten.
Mere trygt og langt fra terror kunne man næsten ikke komme, da TrygFonden inviterede til sit sjette Søndagsuniversitet. Men det var ikke desto mindre frygten for terror, og hvad vi kan gøre for at mindske den, der var omdrejningspunktet for debatten blandt de fremmødte.
Anja Dalgaard-Nielsen, der er afdelingschef i PET, lagde for og slog den positive tone an.
- Kan man forebygge terror ved at vise tolerance? Ja, det viser forskningen. Kan man også mindske frygten hos danskerne ved at strække tolerancen? Ja, det viser selvsamme forskning. Men hvordan vi rent praktisk gør, vil jeg glæde mig til at høre jeres bud på.
180 danskere havde takket ja til at bruge deres søndag formiddag på at få forskellige syn på den terrorfrygt, der i disse år har sit faste greb i os, og som samtidig medfører alvorlige indskrænkninger i det liv, vi lever.
Frygtens tidsalder
Udover Anja Dalgaard-Nielsen var forfatter og journalist Leif Davidsen inviteret til at give sit syn på sagen. Det blev en livlig debat om tolerance, inklusion, rækken hånden frem, men også skarpe udfald mod, hvor langt vi som samfund og enkeltindivider er parate til at gå for at sikre os mod terror og mere eller mindre indbildte farer, som Leif Davidsen udtrykte det.
- Vi lever i frygtens tidsalder, hvor det at være bange er blevet en folkesport godt hjulpet på vej af villige medier og politikere. Ordet ”terror” kan i dag åbne enhver pengekasse i kongeriget, for hvad nu hvis… Hvad nu hvis bomben sprænger på hovedbanegården.
Leif Davidsen påpegede, at vi uden videre accepterer at bruge milliarder af kroner årligt på terrorbekæmpelse og på at få indskrænket grundlæggende frihedsgrader, selv om risikoen for at blive ramt af terror i Danmark er mikroskopisk.
- Vi er endda nået dertil, hvor selv PET siger til politikerne: ”Rolig nu. Vi har tilstrækkelig med midler og beføjelser.
Anja Dalgaard-Nielsen mente ikke overraskende, at terrorfrygten herhjemme ikke blev brugt af politiet og efterretningstjenesten til at åbne pengekassen på vid gab. Også de skulle spare, påpegede hun.
Stregen i sandet
Terrorforskeren talte i stedet varmt for inklusion, for fremstrakte hænder og større åbenhed mod de fremmede. For ikke alene kan det ”slå hul i et militant verdenssyn”, det er også medvirkende til at skabe større tryghed for den enkelte, lød det fra Anja Dalgaard-Nielsen, der henviste til PET’s og TrygFondens nylig offentliggjorte undersøgelse om danskernes sikkerhed og tryghed.
- Men hvor stopper tolerancen? Hos PET er vi ligeglade med, hvordan folk ser ud, hvor de kommer fra, og hvad de tror på, men vi accepterer ikke vold.
Leif Davidsen talte også i sit indlæg om en usynlig streg, der var blevet overtrådt – eller rettere helt tilsidesat. Men det var en anden ’streg’, end den Dalgaard-Nielsen henviste til.
Han brugte sikkerheden i lufthavne og en omfattende knivlov som billeder på en virkelighed og en sindstilstand, der i hans øjne, er blevet afgørende forandret siden 11. September 2001.
- Lufthavne er for mig et godt billede på, hvad der er sket de senere år. Vi har frivilligt afgivet al fri vilje. Vi åbner vores baggage, smider skoene, måler al væske op, lader os befamle – og vi protesterer ikke engang. Vi følger lydigt personalets anvisninger og venter passive i køen til det bliver vores tur. Eller vi accepterer en knivlov, der på baggrund af ét tragisk knivoverfald i København kriminaliserer alle med kniv. Også fritidsfiskeren i Skjern, hvor der ikke har været et knivoverfald siden vikingetiden.
De 180 deltagere deltog selv flittigt i debatten. Med refleksioner, input og kritiske spørgsmål. En ville vide: Hvad gør vi konkret for at vise mere tolerance? Der kom intet svar fra podiet. Men tværtimod en afsluttende opfordring til selv at søge svaret og forsøge sig frem i hverdagen.
Leif Davidsen afrundede sine refleksioner over terror og terrorfrygt med et citat af den amerikanske præsident: Franklin D. Roosevelt, der engang sagde: ”Det eneste vi har at frygte, er frygten selv…”