Navigation for denne sektion

  • TrygFondens Forebyggelsescenter

TrygFondens Forebyggelsescenter

Nu skal der forskes i løsninger på sundhedsproblemerne
Hvordan får man børn og unge til at spise mere frugt og grønt og holde sig fra tobak? Hvordan får man både børn og voksne til at røre sig mere? Hvordan får man personer med alkoholmisbrug til at stoppe? Og hvordan løfter kommunerne opgaverne? TrygFonden ønsker at at få forskningsbaserede svar på spørgsmålene.

Syddansk Universitet har fået 100 millioner kr. af Trygfonden til et nyt Forebyggelsescenter. Centeret er etableret på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, og samarbejder med Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Anvendt Kommunal Forskning, Dansk Sundhedsinstitut og Kræftens Bekæmpelse.

Hvad vi ved og ikke ved
Vi ved fra forskning i sundhed og sygdom, at Danmark er langt bagud hvad angår sunde leveår sammenlignet med vores nabolande. Vi ved, at folkesygdommene som fx hjerte-kar-sygdomme, kræft, rygelunger KOL og diabetes kan forebygges. Vi ved også, at sund kost, ingen tobak, moderat alkohol, og mere motion kan mindske risikoen væsentligt for en række sygdomme. Men vi ved ikke meget om hvilke tiltag, der virker bedst, når vi vil have forskellige befolkningsgrupper til at leve sundere. Der findes hverken nationalt eller internationalt særlig mange videnskabelige undersøgelser af hvilke forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, som reelt har en effekt.

Tæt samarbejde med kommuner
I TrygFondens Forebyggelsescenter vil forskerne arbejde sammen med en række kommuner i hele landet om at gennemføre forsøg, så man finder ud af, hvilke indsatser der virker, og hvordan de bedst kan gennemføres i praksis.

Det er kommunerne, som har til opgave at stå for sundhedsfremme og forebyggende indsatser, og de har brug for at koncentrere sig om det, der reelt virker. Centerets forskningsplan for de kommende år omfatter ni projekter, der er organiseret i de tre temaer; Børnesundhed, Alkohol og Fysiske rammers betydning for fysisk aktivitet.

Samarbejdspartnere

Statens Institut for Folkesundhed
http://www.si-folkesundhed.dk/

Tilmeld dig TrygFondens Netværk og få viden om vores aktiviteter, og hvordan vi skaber tryghed på områder, der interesserer dig.

Tilmeld dig netværket


TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba)
Lyngby Hovedgade 4, 2. sal · DK - 2800 Kgs. Lyngby
Telefon: 45 26 08 00 · info@trygfonden.dk