TrygFonden arbejder inden for tre kerneområder og 11 fokusområder. Hvert fokusområde er centreret om løsningen af et samfundsmæssigt problem

I TrygFonden har vi valgt at udvikle og støtte tryghedsskabende projekter inden for kerneområderne sikkerhed, sundhed og trivsel, hvor vi fokuserer på 11 samfundsproblemer, vi gerne vil bidrage til at løse.

Hvordan man bedst udvikler projekter, der skaber forandring - fra strategi til praktisk implementering - er afgørende læring for os. Vi har nedfældet en række principper, vi arbejder efter - og stræber efter, at vores projekter altid er handlingsrettede og baseret på viden. 

Vi vil skabe positive og varige forandringer. gå forrest og vise vejen med nye initiativer og nye måder at løse problemerne på. hele tiden med danskernes tryghed for øje

Vi bliver kontinuerligt skarpere og justerer årligt vores strategi, som hvert år godkendes af TryghedsGruppens repræsentantskab, der også godkender niveauet for, hvor mange midler TrygFonden kan anvende til at skabe tryghed.

I TrygFonden vil vi gerne aktivere den viden om tryghed, vi akkumulerer igennem vores projekter og samarbejdspartnere. Kommunikation er et væsentligt bidrag til at sikre, at danskerne kan tage ansvar for egen og andres tryghed. Vi kommunikerer for at sætte den tryghedsskabende viden i spil, så handlemulighederne for det enkelte menneske styrkes.

Vi tager forskellige grader af ansvar for at bidrage til løsningen af de samfundsproblemer, vi fokuserer på:

Leder

TrygFonden tager initiativer og arbejder aktivt og målrettet for at skabe en varig løsning på et samfundsproblem. 

Udvikler

TrygFonden forpligter sig til at udvikle og afprøve nye løsninger på problemet. TrygFonden arbejder på at forankre de løsninger, der virker. 

Deltager

TrygFonden anvender sit netværk til at samle beslutningstagere og eksperter for at påvirke udviklingen af et område. 

Læs mere om hvordan vi arbejder