Danskerne er utrygge som aldrig før

Knap hver sjette dansker er utryg, viser TrygFondens nye nationale Tryghedsmåling, som udkommer i dag. Det er bundrekord for de seneste 10 år.

Trivsel TrygFonden udkommer nu for sjette gang med en måling, der giver en status på danskernes tryghedstilstand. 

Siden den første tryghedsmåling i 2004 er utrygheden vokset i den danske befolkning. I dag er knap hver sjette utryg i hverdagen i en grad, hvor det reelt går ud over livskvaliteten – for bare to år siden var det knap hver ottende, mens det tilbage i 2004 kun var omkring en ud af 25. Samtidig er der blevet færre helt trygge danskere. Kun 30 pct. vil i dag give deres personlige tryghed topkarakter. For knap ti år siden var det over halvdelen. 

Anders Hede, forskningschef i TrygFonden, står sammen med professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet og konsulent Jacob Andersen, Dansk Kommunikation i spidsen for undersøgelsen, som er gennemført blandt godt 6.000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 15 og 65 år.

”Målingen tegner et klart billede af en befolkning, hvor den finansielle krise trækker sine spor i den personlige oplevelse af tryghed – vi ser et generelt fald på tværs af køn, alder og uddannelse. Den primære årsag ligger i jobusikkerhed og økonomi,” siger Anders Hede, der dog understreger, at flertallet af danskere fortsat lever et trygt liv.

Arbejdsmarkedets indflydelse

Et særligt markant fald ses blandt de 25-29-årige – her er 21 pct. utrygge mod 14 pct. i 2011. 

”De er færdige med deres uddannelse og skal nu ud på arbejdsmarkedet på et meget svært tidspunkt, og det påvirker dem. De er – lidt firkantet sagt – bekymrede for at stå med en lang uddannelse og ende med at arbejde i en cafe. Samtidig er der ikke længere nogle sikre kort at spille. Engang kunne man være sikker på at kunne få – og holde på et job – som SOSU-assistent, pædagog eller lærer. I dag er der ingen jobgaranti nogen steder,” forklarer Anders Hede.

Målingen viser en særlig massiv utryghed hos grupperne uden for arbejdsmarkedet – kontanthjælpsmodtagere, sygemeldte og førtidspensionister. Den massive utryghed hænger i høj grad sammen med økonomisk smalhals. Men også problemer med helbredet, risiko for at blive offer for kriminalitet mv. spiller ind. Også blandt dem, der er på arbejdsmarkedet, vokser utrygheden. Hos denne gruppe er det jobusikkerhed, usikker boligøkonomi og udsigten til rigtig mange år på arbejdsmarkedet uanset helbred, der bekymrer. 

”Mange mærker nu krisen rykke nærmere på dem selv og deres familie. Hele 43 pct. af befolkningen oplyser, at de enten selv har oplevet ledighed, ledighed hos deres samlever eller ledighed hos deres børn eller deres forældre inden for det sidste år,” siger Anders Hede.

Et lyspunkt i undersøgelsen er frygten for kriminalitet. Den er generelt faldet siden 2009. Tilbage i 2009 tænkte hver sjette ofte eller hele tiden på risikoen for at blive offer for en forbrydelse. I dag er det kun hver tolvte.