En socialt god forretning

Hvordan er de første to år gået for Den Sociale Kapitalfond? Bestil en ny rapport, der blandt andet fortæller historierne om Telehandelshuset og Bornholms Mosteri, og som giver et overblik over den generelle udvikling af socialøkonomiske virksomheder i Danmark.

Trivsel Den Sociale Kapitalfond har i 2012 og 2013 haft travlt med investeringer i flere socialøkonomiske virksomheder. Det og meget andet får du nu mulighed for at læse om i en ny rapport, som TrygFonden har udarbejdet. 

Rapporten sætter fokus på de fire socialøkonomiske virksomheder, der indtil videre er investeret i. Du kan således få historierne om Specialisterne, hvor mennesker med autismespektrumforstyrrelser arbejder som IT-konsulenter, om Telehandelshuset, hvor synshandicappede arbejder som phonere, om Mormor.nu, hvor socialt udsatte kvinder håndstrikker en række forskellige produkter og om Bornholms Mosteri, hvor psykisk sårbare mennesker er med til at producerer cirka en million flasker økologisk most om året. 

Ud over det, kan du i rapporten også læse om arbejdet med at kortlægge sociale virksomheder i Danmark, om tankerne bag Den Sociale Kapitalfond og om de mennesker og organisationer, der står bag.