(Forebyggelse af) kriminalitet betaler sig

Der er mange gode grunde til at arbejde for at forhindre børn og unge mennesker i at komme ind på en kriminel løbebane. Èn af dem er, at samfundet kan spare mange milliarder kroner om året, hvis man vælger kriminalpræventive indsatser, der virker. Ny model viser, hvordan man kan måle den samfundsmæssige besparelse af en given indsats.

Trivsel Hvis en kommune, en skole og en forsker finder ud af, hvordan man hjælper en ung mand eller kvinde væk fra en kurs mod et kriminelt liv, kan det blive en kæmpe økonomisk gevinst for samfundet. 

Ud over de menneskelige omkostninger for den enkelte er det nemlig også temmelig dyrt for samfundet, hvis en ung person vælger forbrydervejen i livet. Derfor kan de indsatser, der virker i forhold til at forebygge kriminalitet, være yderst værdifulde for os alle sammen. 

Men hvordan måler man den samfundsmæssige gevinst? Det har TrygFonden, Det Kriminalpræventive Råd og Centre for Economic and Business Research (CEBR) nu kommet med et svar på. Der er således blevet udviklet en ny cost-benefit-model, der kan sætte kroner og ører på effekten af de kriminalpræventive indsatser. 

Modellen virker på den måde, at den omregner en reduktion i kriminalitet til en økonomisk samfundsmæssig gevinst. Denne gevinst kan for eksempel være en besparelse på overførselsindkomster (mennesker, der har været kriminelle har sværere ved at komme i arbejde), færre udgifter til skadestuer (mindre kriminalitet = mindre vold) samt øgede skatteindtægter (biltyve opgiver yderst sjældent deres indkomst). 

Derved kan driftsomkostningerne ved og effekt af en given indsats sammenholdes direkte. 

Advarsel: Virker kun med solide effektevalueringer

En yderst vigtig forudsætning for, at modellens resultater kan bruges til noget er dog, at den bliver ”fodret” med data, der bygger på solide effektevalueringer. Jo mere usikker man er på effekten af en indsats, jo mindre brugbar bliver udregningen. 

På den måde kan den nye model også fungere som et ekstra incitament for blandt andet kommuner til at bruge solide effektevalueringer i forbindelse med det kriminalpræventive arbejde. 

Ifølge Merete Konnerup, der er områdechef for trivsel i TrygFonden, er disse evalueringer nemlig nøglen til at kunne prioritere mellem forskellige indsatser på et oplyst grundlag.

”Vi skal blive bedre til at lave solide effektanalyser, og det tror jeg også at modellen vil motivere til. Cost-benefit-modellen gør det ganske enkelt mere nyttigt, at der bliver lavet flere og ikke mindst bedre effekt-evalueringer i Danmark,” siger Merete Konnerup.

Inspiration fra USA

Arbejdet med modellen er inspireret af et pionerarbejde i Washington State Institute of Public Policy i USA. 

Her har det systematiske arbejde med at måle effekten af indsatser betydet en om-prioritering af staten Washingtons kriminalpræventive indsats væk fra skadelige eller nyttesløse indsatser over mod indsatser med (større) positiv effekt. 

I perioden 2000 til 2013 har man således reduceret behovet for fængselspladser i staten med 1200 på grund af denne omprioritering.

Foto: Michael Daugaard