Sproglege i vuggestuen skal spare specialklasser

Sprogstøtte helt ned i vuggestuerne kan reducere risikoen for placering i specialklasser. Sådan lyder forventningen til et af de kommende studier ved TrygFondens Børneforskningscenter, som TrygFondens bestyrelsesformand Jørgen Huno Rasmussen officielt åbner den 29. august.

Trivsel Det er da for tidligt at vurdere på sproget blandt vuggestuebørn – de udvikler sig bare med forskellig hastighed. Den slags udtalelser hører man ofte, når man taler om sproget hos de helt små. Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen ifølge professor og leder af TrygFondens Børneforskningscenter Michael Rosholm.

"Forskning fra medlemmer i TrygFondens Børneforskningscenter har vist, at der allerede i tre års alderen kan være enorme forskelle på børns ordforråd afhængigt af, hvor meget og hvordan deres forældre stimulerer dem. Gabet fortsætter med at vokse og medfører, at det er umuligt for de dårligst stillede børn at følge med i skolen og sidenhen i samfundet", fortæller han.

Projektet, som professor i børnesprog Dorthe Bleses står i spidsen for, kommer i praksis til at foregå i tæt samarbejde med pædagogerne i en række vuggestuer. En vigtig del af projektet bliver at finde ud af, hvordan indsatser, der har vist sig effektive over for børnehavebørn, kan overføres til de helt små. Det forventes, at en tidlig indsats bl.a. vil kunne ses ved, at færre får behov for specialundervisning.

Nobelpristager og professor på University of Chicago James J. Heckman er en af de internationale hovedkræfter i TrygFondens Børneforskningscenter. Han er blandt verdens førende inden for effektmåling af sociale indsatser, og han ser et stort potentiale i tidlig sprogstimulering.

"Fra USA ved vi, at tidlige indsatser smitter positivt af på børnenes skoleparathed og gør, at børnene også er mere modtagelige for senere indsatser. Vi har dokumentation for, at jo tidligere man sætter ind med investeringer i børns udvikling, jo større er effekten – både socialt og økonomisk. Derfor er der rigtig gode perspektiver i det for Danmark, hvor man har været bagud med denne form for forskning på de sociale områder", siger James J. Heckman.

Projektet med tidlig sprogstimulering er bare et ud af foreløbig ni nøgleprojekter ved TrygFondens nyåbnede Børneforskningscenter. Projekterne er rettet mod forskellige aldre, udviklingsfaser og kompetencer fra helt små børn i daginstitutioner til unge på ungdomsuddannelserne og i starten af arbejdslivet. Projekterne har imidlertid et til fælles: De vil afprøve og dokumentere forskellige metoder, som skal sikre, at vi i fremtiden kan gennemføre forebyggelsesinitiativer på en reel viden om, hvad der virker.

Forebyggelseskronerne kan bruges bedre

Andelen af unge, der får en uddannelse, læsefærdighed og evnen til at bryde den sociale arv er områder, hvor Danmark ligger middelmådigt i internationale målinger, til trods for, at vi er et af de lande, der poster flest penge i børn og unges trivsel.

Det er en af hovedårsagerne til, at TrygFonden har taget initiativ til Børneforskningscenteret, som med 60 mio. kr. i ryggen skal løfte et hidtil overset forskningsområde i Danmark. Dertil kommer 40 mio. kr., som forskere lige nu er i gang med at søge om.

"Hvis vi skal have reelt udbytte af de mange milliarder kroner, som vi i den bedste mening årligt bruger på børn og unges trivsel, kræver det først og fremmest, at politikere og praktikere kan udvælge de indsatser, de rent faktisk ved, virker. Lige nu virker det som om, forebyggelseskronerne på flere områder bliver brugt i blinde, og konsekvensen er, at nogle af de svageste børn og unge bliver kørt ud på et sidespor. Det kan vi som samfund ganske enkelt ikke være bekendt – hverken menneskeligt eller økonomisk. Jeg er overbevist om, at de mange stærke kræfter i TrygFondens Børneforskningscenter kommer til at bidrage væsentligt til omsider at skabe den hårdt tiltrængte videnskultur på børne- og ungeområdet i Danmark", siger bestyrelsesformand i TrygFonden Jørgen Huno Rasmussen.

Michael Rosholm forventer, at centerets forskning på sigt kan bane vejen for, at fremtidige tiltag på det sociale område bliver skabt på et evidensbaseret grundlag. Blandt andet vil data på de involverede børn løbende blive indsamlet, til de er færdige i skolen og bliver voksne.

- Det løfter perspektiverne i vores forskning til et endnu højere niveau, fordi vi på den måde får mulighed for at sammenligne effekten af de forskellige indsatser og se, hvilke spor de trækker ind i voksenlivet, fx i forhold til løn, uddannelse, børn, job og trivsel generelt, siger Michael Rosholm.