System skal sikre børnetrivsel

Et nyt system skal hjælpe forældre, fagfolk og kommunerne med at sikre trivsel blandt udsatte og anbragte børn og unge på et tidligt stadie. Alle landets kommuner vil inden længe blive tilbudt systemet, der er udviklet af forskere fra Aarhus Universitet. Det er en central del i et forskningsprojekt om børns mentale sundhed støttet af TrygFonden med 9,9 mio. kr.

Trivsel Kommunerne har ansvaret for indsatser, der skal hjælpe udsatte og sårbare børn og unge, hvilket i mange tilfælde giver disse børn en efter omstændighederne god tilværelse. Men det er et udfordrende og omfattende felt med betydelige udgifter, og i Danmark har der været flere rystende sager i de seneste år om anbragte børn med alvorlige problemer, der ikke er blevet hørt undervejs i sagsforløbet, eller som er blevet helt overset. 

På den baggrund er Forskningsprogram for Mental Børnesundhed på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, med lektor Carsten Obel og ekstern lektor Poul Lundgaard Bak i spidsen ved at udvikle et system til at følge trivsel og udvikling hos udsatte og anbragte børn. Det er et system, hvor børnene selv, forældre, pædagoger, lærere, plejeforældre og andre voksne, som er tæt på barnet, løbende udfylder skemaer på internettet. På den måde risikerer man ikke at overhøre barnets stemme, når det mistrives, fortæller Poul Lundgaard Bak. 

"Det er umådeligt trist, hver gang det ikke bliver opdaget, at et barn mistrives og har brug for hjælp. Systemet, som alle kommunerne snart tilbydes, kan medvirke til tidligt at opfange, hvordan fx anbragte børn har det, og hvordan de trives. De voksne omkring børnene og kommunerne får dermed deres eget værktøj, der tidligt i forløbet vil indikere, hvis der er brug for at handle, før en situation udvikler sig med alvorlige følger for barnet," fortæller Poul Lundgaard Bak, som i mange år har arbejdet med børnesundhed på kommunalt niveau. 

Odense Kommune og Københavns Kommune har i forbindelse med projektet med gode erfaringer brugt et lignende system på deres skoler. Det er baseret på internationalt validerede redskaber til at måle blandt andet trivsel, adfærdsproblemer og mobning. Ud over at være billigt at implementere belaster systemet ikke sagsbehandlerne i kommunerne med yderligere registrering eller andre tidskrævende arbejdsgange. Tværtimod er erfaringerne, at det letter arbejdet ved at skabe overblik og udpege områder, hvor barnet har styrker, samt områder hvor barnet har problemer. Systemet kan dermed understøtte et fagligt samarbejde mellem sagsbehandlere, voksne omkring barnet og ikke mindst barnet selv. 

Vigtig viden om indsatser 

Ifølge Carsten Obel er det vigtigste formål at fremme et systematisk fagligt samarbejde omkring det enkelte barn ud fra netop det enkelte barns perspektiv, og med dette udgangspunkt give fagpersoner mulighed for at udvikle praksis på området. Derudover vil systemet skabe en stor forskningsressource. Den viden, som opsamles, vil kunne give en helt ny og dybere indsigt end tidligere i udsatte og anbragte børns trivsel og dermed også i, hvilke offentlige indsatser der virker og ikke virker. 

"Kommunerne gør en stor indsats i dag for at hjælpe udsatte familier, og det er vigtigt at dokumentere. Men vi må se i øjnene, at der reelt ikke eksisterer viden om, hvilke indsatser der virker bedst. Kombinationen af data fra systemet og registerdata fra Danmarks Statistik vil give os en stor mængde viden om effekten af indsatserne og sikre, at vi prioriterer de bedste tilbud," siger Carsten Obel, som er praktiserende læge og i mange år har arbejdet med forskning i børns mentale sundhed. 

Det er TrygFonden, der har støttet udviklingen af systemet. Forskningschef Anders Hede håber, at det er et tilbud, som kommunerne vil benytte. 

"Dette system er det første samlede eksempel i lang tid på, at man for alvor nytænker inden for området for udsatte børn og unge. Det flytter socialt arbejde ind i internetalderen og sætter brugeren i centrum. Uden at pålægge de hårdt pressede sagsbehandlere i kommunerne mere registreringsarbejde, kan vi gøre arbejdet for udsatte børn og unge mere målrettet og mere systematisk. Jeg håber derfor, at kommunerne vil tage imod tilbuddet. Det er forudsætningen for, at systemet kan komme i drift og gøre en forskel især for de anbragte børn, der mistrives og har brug for at blive hørt."