TrygFonden skærper sin strategi

Et øget fokus på løsningen af en række specifikke samfundsproblemer. Det er hovedoverskriften for TrygFondens nye strategi.

I 2014 har TrygFonden fået bevilget 550 millioner kroner til at øge trygheden i Danmark. Udgangspunktet er den nye strategi, hvor TrygFonden fokuserer på at løse en række udvalgte samfundsproblemer. 

"TrygFonden har valgt at påtage sig det vigtige ansvar at deltage aktivt i udviklingen af tryghedsskabende initiativer inden for tre kerneområder - sikkerhed, sundhed og trivsel - som vi mener, er essentielle for trygheden for den enkelte og for samfundet. Med den nye strategi vil vi adressere færre samfundsproblemer, men fra flere forskellige vinkler”, siger direktør i TrygFonden, Gurli Martinussen.

At øge trygheden blandt danskerne kræver indsatser på mange områder og fra mange parter, både offentlige og private. Og dét er indtænkt i den nye strategi, der indbærer, at TrygFonden fra 2014 arbejder inden for 11 fokusområder. 

Du kan læse den nye strategi her. 

Trygfonden.dk justeres så den afspejler den nye strategi ultimo 2013. I ansøgningsskemaet vil det skærpede fokus og de nye fokusområder først fremgå efter ansøgningsfristen den 1. marts 2014.