Ny dokumentar om mobning

Hvert sjette danske skolebarn føler sig mobbet og gennemlever dagligt frygten for at skulle se sine plageånder i øjnene. Men hvordan udfolder mobningen sig blandt børn i hverdagen, og hvordan skal disse børn nogensinde rejse sig igen, når de har fået en så voldsom start på livet?

Trivsel Det er nogle af de spørgsmål, der rejses i de to stærke dokumentarprogrammer "Mobbet", som TV2 viser i aften den 4. marts og igen om en uge den 11. marts. Begge aftener er det klokken 20.50. 

Igennem et år har filminstruktørerne Dorthe Thirstrup og Kristian Almblad fulgt fire børn og deres familier. Matilde, Nicolai, Nicoline og Adam står uden for fællesskabet og kæmper alle med både mindreværd og destruktive tanker. 

TrygFonden har støttet dokumentarprogrammerne med 2 millioner kroner.