Flere er utrygge

Godt hver femte dansker føler sig utryg, viser TrygFondens nye nationale Tryghedsmåling. Det er bundrekord, siden TrygFonden første gang begyndte at måle danskernes tryghed.

Trivsel TrygFonden har siden 2004 undersøgt udviklingen i danskernes tryghed og udkommer nu med den syvende tryghedsmåling i rækken. Siden den første måling er utrygheden blandt danskerne vokset, og i dag har andelen af utrygge danskere aldrig været større.

Anders Hede, forskningschef i TrygFonden, står sammen med professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet og Jacob Andersen, direktør i Dansk Kommunikation, bag TrygFondens Tryghedsmåling 2015, som er gennemført blandt flere end 6.000 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.

"Danmark er absolut et af de trygge steder i verden, men vores nye måling viser, at den personlige oplevelse af tryghed fortsat er påvirket af efterveer fra finanskrisen – også selvom vi nu ser tegn på opsving. Krisen har især ramt trygheden hos mennesker uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet. Fx er unge bekymrede for at skulle ud på et vanskeligt arbejdsmarked, og ældre er meget usikre på situationen, hvis de mister deres job. Ældre er generelt også ganske utrygge ved, om de kan få tilstrækkelig pleje, hvis de får behov for det senere i livet. At der faktisk er vedtaget bl.a. pensionsreformer, som på mange måder sikrer fremtidens velfærd for ældre, er ikke rigtig gået op for danskerne. Vi kan også måle tegn på, at lidt flere danskere er blevet mere økonomisk polstrede og fx bedre end tidligere kan klare en uventet udgift. Men ændringerne afspejles ikke i den samlede tryghed," siger Anders Hede, der dog understreger, at hovedparten af befolkningen fortsat føler sig trygge i hverdagen. 

Danskerne lader sig ikke terrorisere – men frygter at blive udsat for indbrud

I de senere år har der været stort fokus på risikoen for terror, og det danske beredskab diskuteres i disse dage i forbindelse med forhandlingerne om et nyt politiforlig. Ifølge TrygFondens seneste måling ser det imidlertid ikke ud til, at terror er noget, der optager danskerne i særlig udpræget grad.

"Terrorattentaterne i Paris og København har kun påvirket danskernes utryghed marginalt. Hvis terroristernes mål er at skræmme danskerne, så er det mislykkedes totalt," siger Anders Hede og fortsætter:

"Der er rimelig opbakning til myndighedernes indsats mod terror, og folk accepterer fx alt besværet med sikkerhedskontrol i lufthavne. Interessant nok er der faktisk et flertal, der mener, at medierne gør alt for meget væsen ud af terrorrisikoen, og at der generelt er en stor risiko for, at samfundet overreagerer på terrortruslen. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at mange svarer 'ved ikke' til forskellige spørgsmål om terror. Det kan skyldes, at man ikke kan gennemskue problemerne, men det kan også dække over, at folk simpelthen ikke er særligt interesserede."

Mens terror ikke betyder det store for trygheden i Danmark, så gør indbrud i private hjem danskerne utrygge. Antallet af indbrud er faktisk faldet en del, men det ligger stadig på et meget højt niveau, og mange er utrygge ved tanken om indbrud. Samtidig oplever de, at politiets borgernære indsats er forringet.

"Næsten hver fjerde angiver, at de frygter at blive udsat for indbrud. Samtidig regner flertallet af befolkningen ikke længere med hjælp fra politiet, hvis de bliver udsat for trusler eller indbrud. Det gjorde de for bare to år siden," siger Anders Hede og fortsætter:

"Står det til befolkningen, og handler det om at gøre danskerne mere trygge, er en opprioritering af politiets borgernære indsats således højt på ønskelisten."

 Tryghedsmålinger  

TrygFondens Tryghedsmåling

Danskerne har aldrig følt sig mere utrygge siden TrygFonden for første gang begyndte at måle danskernes tryghed i 2004. Skyggerne fra finanskrisen vejer tungt, mens terrortrusler ikke lader til at bekymre danskerne så meget. Det viser Tryghedsmålingen 2015.

Læs mere