Stort studie: Ingen gavnlig virkning af alkohol

Det kan være en myte, at et moderat indtag af alkohol beskytter hjertet. Selv hvis du i forvejen nøjes med en enkelt drink om dagen, kan du sænke din risiko for hjertesygdom ved at drikke endnu mindre, antyder et stort genstudie støttet af TrygFonden.

Sundhed Du har måske hørt rådet om, at man skal snuppe en daglig bajer med sidevogn, hvis man vil have et sundt hjerte og leve længe.

Men det er langt fra alle, der er enige i den festlige anbefaling. Konklusionen i et nyt stort genstudie viser nemlig, at alle bør sænke deres indtag af alkohol, hvis de vil mindske risikoen for at få hjertesygdom. Det gælder også dem, der i forvejen blot drikker let eller moderat.

"Jeg blev selv overrasket. Jeg troede faktisk, at det da godt kunne være, at et glas vin om dagen på en eller anden måde havde en god virkning. Det tror jeg ikke længere, det har," siger Lasse Folkersen, der er postdoc ved Institut for Systembiologi på Danmarks Tekniske Universitet.

Lasse Folkersen er en af flere danske forskere, der har bidraget til det store studie, hvor 261.991 europæeres alkoholvaner, gener og sygdomshistorik blev analyseret.

Forskerne udnyttede deres viden om en særlig variant af genet ADH1B, der virker som en slags naturlig antabus og påvirker bærere af genet til gennemsnitligt at drikke en smule mindre.

En lille del af de undersøgte bar på 'mindre alkohol-varianten', og studiet viser, at denne gruppe har 10 procent lavere risiko for at udvikle iskæmisk hjertesygdom og 17 procent lavere risiko for at få blodprop end folk med det almindelige gen.

Det nye og overraskende er, at tendensen også gælder, når forskerne udelukkende sammenligner folk, der drikker under syv genstande om ugen. De, der på grund af deres gener drikker en smule mindre, får mindre hjertesygdom end andre.

Anderledes end typiske studier

Studiet er anderledes fra traditionelle befolkningsundersøgelser, hvor man typisk har undersøgt sammenhængen mellem alkoholindtag og hjerte-kar-sygdom ved at spørge folk, hvor meget alkohol de drikker, og sammenlignet deres svar med oplysninger fra patientregistre over, hvem der over en årrække får hjerteproblemer.

"Rigtig mange studier har vist, at den sammenhæng var U- eller J-formet. Det vil sige, at risikoen faldt fra intet indtag til at drikke moderat, og så steg den igen. Man har diskuteret rigtig meget, hvordan det skulle tolkes. Nogle har tolket det sådan, at det beskytter mod hjerte-kar-sygdomme at drikke én genstand om dagen sammenlignet med ingenting at drikke," siger Allan Linneberg, der er klinisk professor på Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet samt leder af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, og som har leveret data om danskere til studiets samlede pulje af undersøgte personer.

Problemet med de traditionelle befolkningsundersøgelser er, at selvom de viser et tydeligt sammenfald mellem moderat alkoholindtag og lavere risiko for hjertesygdom, så er årsagen til de færre hjertesygdomme ikke nødvendigvis alkoholindtaget. Den reelle årsag kan være noget andet, som de moderat drikkende også har tilfælles.

"En fuldstændig valid hypotese, som kan hænge sammen med den U-formede observation, er, at folk, der drikker et enkelt glas om dagen – nu er det ofte vin, der bliver sagt – har en lidt bedre livsstil, fordi de har lidt højere indkomst, og det kunne være, at de også motionerede lidt mere, og at det er derfor, at de har en bedre kardiovaskulær profil," siger Lasse Folkersen.

En anden mulig grund til forvirring er, at folk, der er på vej til at få hjertesygdom, har det dårligt og derfor undgår fester og alkohol, pointerer Lasse Folkersen.

"Hvis det er sådan, det er, vil man se, at de, som ikke drikker noget, får flere blodpropper. Men det er forkert at konkludere, at de får flere blodpropper, fordi de ikke drikker noget. For det var jo omvendt. De drak ikke noget, fordi de havde noget underliggende hjertesygdom," siger han.

Studiet er støttet af TrygFonden og blev publiceret i juli 2014 i det anerkendte tidsskrift The BMJ – tidligere kaldet British Medical Journal.