En ekstra lærer hjælper ikke de svageste elever

Forskning fra TrygFondens Børneforskningscenter viser, at en pædagog eller en anden person uden læreruddannelse kan gøre børn fra ikke-boglige hjem bedre til at læse, mens en ekstra lærer i klassen ikke har den samme effekt. Vil man hæve niveauet hos eleverne generelt, skal man dog hellere give eleverne flere dansktimer.

Trivsel En ekstra voksen uden læreruddannelse i en skoleklasse kan have en positiv effekt på nogle elever, men hvis man vil gøre hele klassen bedre til at læse er flere timer mere effektivt. Det er hovedkonklusionerne fra to nylige undersøgelser foretaget af forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter. 

Professor Simon Calmar Andersen er en af forskerne bag de to undersøgelser, hvoraf den ene altså har kigget på, hvilken effekt det har på skoleelevers kompetencer i læsning og matematik, at der er en ekstra lærer eller en ekstra voksen ude lærer-uddannelse til stede i undervisningen. 

”En ekstra voksen uden en læreuddannelse viser sig at have en relativt stor effekt på elever af lavtuddannede forældre, og måske kan undersøgelsen være med til at vise lærerne, at de ikke behøver at være så skeptiske over for at lukke voksne uden en læreruddannelse ind i klassen,” siger Simon Calmar Andersen.

Et lodtrækningsforsøg

I en periode på trekvart år tildelte forskerne udvalgte klasser på forskellige skoler penge til at have en ekstra voksen i klassen.

Forskerne trak lod imellem skolerne for at afgøre, om pengene skulle bruges til en ekstra læreruddannet voksen, en ekstra voksen uden læreuddannelse som for eksempel en pædagog, eller en såkaldt faglig vejleder med særlige kompetencer, der deltager i undervisningen en gang imellem, og som giver sparring til den primære lærer. 

På baggrund af dette forsøg har forskerne så sammenlignet den faglige fremgang i læsning i klasserne med de tre forskellige kombinationer af voksne. Samtidig har de i forsøget holdt fremgangen op imod en gruppe klasser, som ikke fik tildelt ekstra voksne, en såkaldt kontrolgruppe.

Analysen viser, at det kun er kombinationen af den primære lærer og en voksen uden en læreruddannelse, der giver en statistisk signifikant positiv effekt på læsningen hos elever, hvis forældre kun har 10 års skolegang.

De elever kan så til gengæld også notere sig en ekstra fremgang i læsefærdighederne på, hvad der svarer til en normal elevs læring på et halvt år.

Flere dansktimer er mere effektive – for de dygtige

Hvis man ønsker at hæve den gennemsnitlige elevs niveau i læsning, er der dog andre værktøjer, som giver mere valuta for pengene end at hive en ekstra voksen ind - uanset om vedkommende så har en lærerudannelse eller ej. 

”Vores undersøgelser viser godt nok, at en ekstra voksen giver bedre læsning, men med til historien hører, at når man kigger på det samlede gennemsnit, så er det ikke en kæmpestor effekt, vi ser, og meget tyder på, at man kunne opnå de samme eller måske bedre resultater med andre metoder for de samme penge,” siger Simon Calmar Andersen.

Forskeren har for eksempel været med til at lave et andet studie for undervisningsministeriet, hvor eleverne fik ekstra timer i dansk, og her var effekten dobbelt så stor som med en ekstra voksen.

”Men de ekstra timer gavner primært de elever, der i forvejen er dygtige, så på mange måder er det et spørgsmål om, hvorvidt man vil hæve gennemsnittets niveau, eller man hellere vil hjælpe de svageste elever,” siger Simon Calmar Andersen.