Møde mellem offer og gerningsmand kan forhindre ny kriminalitet

Der ligger et uudnyttet potentiale i at bruge såkaldt genoprettende retfærdighed over for kriminalitetstruede unge, viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden.

Trivsel Mere tilfredse ofre, færre unge, der falder tilbage til kriminalitet og samfundsøkonomiske besparelser. Det er blot nogle af de positive effekter, som en ny undersøgelse om at facilitere mæglende møder mellem offer og gerningsmand - såkaldt genoprettende retfærdighed - peger på.
 
Undersøgelsen fra Det Kriminalpræventive Råd (DKR) og TrygFonden foretaget af KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – er en kortlægning af viden om genoprettende retfærdighed over for unge, der har høj risiko for at begå kriminalitet.
 
Genoprettende retfærdighed handler om at stille gerningsmanden til ansvar både over for sit offer og samfundet som helhed. Formålet er at få gerningsmanden til at forstå den skade, han har påført offeret. Der findes forskellige modeller, fx hvor kun offer og gerningsmand mødes, og hvor flere parter, som familie, politi eller myndighedspersoner også deltager. Og der er overordnet gode erfaringer med begge dele.
Færre falder tilbage til kriminalitet sammenlignet med i det traditionelle retssystem

 
Undersøgelsen viser nemlig, at ofre er mere tilfredse med denne metode end forløbet i det traditionelle retssystem. Genoprettende retfærdighed hjælper til at mindske ofrenes frygt, så de bedre kan lægge hændelsen bag sig. Og mange ofre oplever at få det psykisk bedre.
 
Også gerningsmændene oplever forløbet som mere rimeligt i forhold til deres behov.
 
”Det er jo interessant, at både ofre og gerningsmænd får noget ud af det her forløb. Vi ved, at flere lande har gode erfaringer med det, så det er da et greb, vi i Danmark med fordel kan lade os inspirere af, når vi snakker unge kriminelle,” siger formand for DKR Linda Nielsen.
 

Besparelser for samfundet

Undersøgelsen peger også på, at der kan være væsentlige besparelser for samfundet ved at bruge genoprettende retfærdighed. Metoden får blandt andet færre unge til at falde tilbage i kriminalitet, hvilket giver besparelser for samfundet på den lange bane.
 
Undersøgelsen peger desuden på en generel positiv opbakning internationalt til tilgangen.
 
”Undersøgelsen viser, at der er flere positive effekter ved at bruge genoprettende retfærdighed. Færre falder tilbage til kriminalitet sammenlignet med i det traditionelle retssystem. Og flere ofre er tilfredse med forløbet sammenlignet med forløbet i et traditionelt retssystem,” siger Nichlas Permin Berger, forsker fra KORA og forfatter til undersøgelsen.
 
Det gode og vellykkede forløb kræver dog tid og professionelle kompetencer. Tilstrækkelig uddannelse af facilitatorer er afgørende, og ofre og gerningsmænd skal forberedes grundigt, så de har realistiske forestillinger om, hvad en proces kan ende med.