Ny stuktur i TryghedsGruppen

TryghedsGruppen holdt den 18. marts repræsentantskabsmøde og traf her en række beslutninger.

Repræsentanterne besluttede blandt andet, at TryghedsGruppen opdeles, så medlemmerne fremover får hver deres enhed: Én for medlemmerne fra Tryg og én for medlemmerne fra Nordea Liv & Pension. Repræsentantskabet bakkede således konkret op om, at medlemmerne fra Nordea Liv & Pension får, hvad der svarer cirka til 20 % af formuen ultimo 2014, nemlig 8 mia. kr. i kapital i en ny forening. 

TryghedsGruppen vil fortsat være hovedejer af Tryg og stå bag TrygFonden som en markant almennyttig aktør.

Repræsentantskabet besluttede også, at TrygFondens årlige uddelinger sikres fremover i vedtægterne med minimum 1 % af TryghedsGruppens formue i årlige uddelinger. TryghedsGruppen kan desuden fra 2016 udbetale en årlig bonus til sine medlemmer på baggrund af det årlige afkast. Dette skal ske som supplement til, at TryghedsGruppen fortsat skal have til formålet om at være hovedejer af Tryg og stå bag TrygFonden.

Du kan læse mere på TryghedsGruppens hjemmeside.