FAR har fået en ny app

Projektansvarlig

Projektansvarlig

Programchef Mette Meldgaard er ansvarlig for projektet i TrygFonden.

Mette Meldgaard 45 26 08 19
Karen Bøgedal

Karen Bøgedal

Pressechef i TrygFonden

30 56 34 32

En ny mobil-app kommer trænings-trængende fædre til undsætning.

Sundhed Kan man lege med sin baby og samtidig træne biceps? Ja selvfølgelig. Den ny FAR app fortæller dig hvordan.

Appen hjælper dig blandt med, hvordan man som far kan træne med sin baby for at få bugt med ølvommen, squatte med babyen på armen eller lade babyen slå baglæns kolbøtter. 

Det er også i FAR appen, du kan finde en guide til baby-venlige cafeer og legepladser, måle hvor langt du har gået med barnevognen, så du kan prale over for vennerne og få gode råd til, hvordan du håndterer konflikter og stimulerer barnets sproglige og motoriske udvikling. 

FAR appen er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Danske Fysioterapeuter og TrygFonden. Indholdet er skrevet af far-bloggerne Kasper Susaa og Laus Risby, der savnede en app for småbørnsfædre. 

Selvom det forventes, at man som far engagerer sig og tager sin del af opgaverne, findes der meget lidt information målrettet fædre. Derfor har de to far-bloggere skrevet om graviditet og forældreskab specielt til fædre og har krydret appen med en række funktionaliteter, der gør det lidt sjovere at være sammen med sin nye søn eller datter.  

Træningsøvelserne, der involverer den lille ny, er designet af Danske Fysioterapeuter. Appen er løbende testet af fædre og er afprøvet i en række fædrelegestuer. 

Appen er gratis den første måned. Derefter koster den 25 kroner. Appen kan downloades via App Store fra 6. marts 2016. 

Fakta om FAR app:

  • Leksikon om graviditet, fødsel og barnets udvikling de første tre år. 
  • Råd og viden om bl.a. håndtering af konflikter, bleskift og sproglig udvikling. 
  • Træningsøvelser til baby og far, som motorisk stimulerer baby og giver far sved på panden. 
  • Huskeliste så du får pakket rigtigt til fødslen, turene med baby og til rejser.
  • Tril med baby og mål, hvor langt du er gået med barnevognen, og optjen badges. 
  • Find nærmeste baby-venlige cafe, puslested og legeplads. 

Klik her for at gå til FAR-appen på iOS app store


Hvis du vil høre mere om FAR appen, kan du kontakte:

Freja Bange Nyboe – Komiteen for Sundhedsoplysning
fn@sundkom.dk / +45 4273 1498

Sille Frydendal – Danske Fysioterapeuter

sl@fysio.dk / +45 3341 4659


Lev sundt

Mere motion, sundere kost, begrænset alkoholforbrug, ingen rygestart og respekt for solen. TrygFonden vil bidrage til, at flere børn og unge grundlægger en sund livsstil tidligt i livet, samt at flere lever et længere liv med bedst mulig livskvalitet.
Lev sundt