Den gængse viden er, at straf gør det mere sandsynligt, at folk begår ny kriminalitet. Et smut i fængslet er altså den bedste skole for en lang kriminel karriere.
Derfor var det lovende, da en betænkning fra Justitsministeriets udvalg om konfliktråd i 2008 kunne præsentere en model for en permanent og landsdækkende ordning, hvor offer og gerningsmand skulle mødes i et såkaldt konfliktråd for at bearbejde offerets »angst og frustration«. Møderne skulle nemlig også »være med til at afholde gerningsmanden fra at begå ny kriminalitet,« som den daværende justitsminister, Brian Mikkelsen (K), formulerede det i en pressemeddelelse."Vi kan se, at der ikke er nogen forskel på tilbøjeligheden til at begå ny kriminalitet hos den gruppe gerningsmænd, som deltog i konfliktrådene, og den gruppe gerningsmænd, som gerne ville have deltaget, men hvor ofrene afslog at deltage," forklarer Britta Kyvsgaard, der er forskningschef i Justitsministeriet og forskeren bag evalueringen.
Danske konfliktråd ser tilbage, ikke frem
Der var imidlertid en god grund til, at politikerne nærede store forventninger til den kriminalpræventive effekt af konfliktråd, da loven blev vedtaget. Eksempelvis i England havde lignende programmer vist sig at kunne mindske risikoen for, at gerningsmændene ville begå ny kriminalitet.
Men hvad er forklaringen på, at de engelske modeller viser en kriminalpræventiv effekt, mens vi i Danmark må spejde forgæves efter den?
"I bund og grund har offeret en tendens til at se tilbage på, hvad der skete, mens det fra gerningsmandens perspektiv handler meget mere om, hvad man fremadrettet kan gøre for at undgå ny kriminalitet. Konsekvensen af det store fokus på offerets synspunkt i de danske mæglingsprogrammer kan være, at der gives meget lidt plads til den form for diskussion," forklarer Heather Strang, der er vicedirektør for Centeret for eksperimentel kriminologi på Cambridge University og en af de primære forskere bag den internationale forskningsgennemgang på området.
I de engelske konferencer fokuserer man derimod også på gerningsmandens perspektiv. Man spørger, hvad der skal til for at undgå ny kriminalitet, og hvad i gerningsmandens liv der arbejder enten for eller imod det.
Samtidig har det ifølge Heather Strang også vist sig at have stor effekt, når gerningsmandens venner og familie deltager i konferencerne.
Mere på videnskab.dk
Historien er et uddrag af en længere historie bragt på videnskab.dk. TrygFonden samarbejder med videnskab.dk om at bringe nyheder og dybdegående artikler om forskning, som vi har støttet. Læs hele artiklen på videnskab.dk.
Peter Pilegaard Hansen
Projektchef
- Tlf: 45 26 08 29
- pp@trygfonden.dk