Søg støtte

Søg

Nyhed -

Bedste i børnehuset

I efteråret 2014 blev der med støtte fra TrygFonden gennemført et pilotprojekt under navnet ”Best of Basics”, hvor frivillige fra senior-generationen gennemførte aktiviteter med børn i børnehaver og vuggestuer i Lyngby-Taarbæk Kommune. Projektet har vist sig at være så stor en succes, at det nu forankres i den nyoprettede frivillig forening ”Bedste i Børnehuset”.


Både børn, forældre, pædagoger og frivillige i Lyngby-Taarbæk har været begejstrede for et projekt, hvor frivillige medlemmer af senior-generationen i samspil med det faglige personale laver aktiviteter for børn i udvalgte børnehuse i kommunen. 

Nu bliver projektet forankret i den nyoprettede forening ”Bedste i Børnehuset”. 

”Det er vores erfaring, at både børn og seniorgenerationen har stor glæde af hinanden. Børnene møder ro, overskud og et stykke livshistorie. Seniorerne møder åbenhed og livsglæde i deres samvær med børnene,” siger Anne-Marie Eskesen, næstformand i ”Bedste i Børnehuset”.

Foreningen Bedste i Børnehuset fungerer som samarbejdspartner for børnehuse og sikrer, at de frivillige er godt forberedt til at fungere i et børnehus, og at de frivillige tilbydes et sparringsnetværk med andre frivillige fra senior-generationen. 

Bedste i Børnehuset er på nuværende tidspunkt aktive i ni af kommunens dagtilbud og ønsker at udvide til mange flere dagtilbud, når flere seniorer har meldt sig som frivillige.