Søg støtte

Søg

Nyhed -

TrygFonden sparker gang i Asylliga

En ny fodboldliga skal skabe en bedre hverdag for indvandrere på asylcentre og forbedre integrationen i lokalsamfundet.


Mange unge, mandlige asylansøgere savner både fysiske og mentale udfordringer, når de opholder sig på de danske asylcentre. Et ny projekt - Asylligaen - skal nu være med til at give de unge mænd de udfordringer og den sociale integration, de ofte savner.

Asylligaen løber som et pilotprojekt fra august til november 2016, hvor der etableres en fodboldturnering mellem hold fra Røde Kors’ asylcentre i Dianalund, Avnstrup, Korsør og Kalundborg.

Udover en ugentlig fodboldtræning i tæt samarbejde med lokale fodboldklubber, skal asyl-holdene også spille kampe både på hjemme- og udebane.

Asylligaen slutter med en turnering for de fire bedste hold på Harboe Arena i Slagelse i uge 43.

TrygFonden har doneret 500.000 kr. til projektet, der udover at engagere asylansøgerne i motion og fællesskab og dermed skabe en mere indholdsrig hverdag, også skal medvirke til integrationen i lokalsamfundet. Det europæiske fodboldforbund, UEFA, støtter projektet med 50.000 euro (ca. 370.000 kr.).

Pia Hansen

Donationschef