Lærere stoppede med at diskriminere ’Yousef’, da de fik mindre arbejdsbyrde

Projektansvarlig

Projektansvarlig

Projektchef Peter Pilegaard er ansvarlig for projektet i TrygFonden.

Peter Pilegaard 45 26 08 29

Drenge med mellemøstlige navne var mere velkomne i klassen, efter at lærerne i en periode havde undervist færre klasser end normalt.

Trivsel

Under normale omstændigheder er der en tendens til, at nogle lærere diskriminerer drenge med mellemøstlige navne, viser ny forskning. Hvis en dreng hedder Yousef, er der større risiko for, at lærere vurderer, at de ikke har plads til ham i deres klasse, end hvis han hedder Mathias.

Men hvis man i en forsøgsperiode lader lærerne undervise færre klasser end normalt og dermed have mindre arbejdsbyrde, diskriminerer de faktisk ikke længere målbart. Det viser forskning fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet, skriver Videnskab.dk.

Diskriminationen var næsten forsvundet blandt lærere, som i fire måneder havde mere tid i den samme klasse

"Diskriminationen var næsten forsvundet blandt lærere, som i fire måneder havde mere tid i den samme klasse fremfor i mange forskellige klasser," siger Simon Calmar Andersen, der er professor på TrygFondens Børneforskningscenter.

Diskriminationen forduftede

Simon Calmar Andersen og kollegaen Thorbjørn Sejr Guul lavede i alt fire lodtrækningsforsøg. I et af dem indgik 196 lærere fra hele landet.

Alle 196 lærere arbejdede fuldtid - 37 timer om ugen.

  • Halvdelen af lærerne havde i 4 måneder forsøgsvis haft flere timer sammen med den samme klasse i stedet for at undervise i mange forskellige klasser, som de normalt gør. De underviste altså færre elever. 
  • Den anden halvdel havde det samme antal klasser som sædvanligt.

De lærere, der i 4 måneder havde brugt de fleste af deres 37 timer i samme klasse i stedet for flere forskellige, stoppede stort set med at diskriminere: De var næsten lige så villige til at inkludere en dreng ved navn Yousef i klassen som en dreng ved navn Mathias.

Mindre arbejde - mindre diskrimination

Forskeren bag forsøget, Simon Calmar Andersen, anbefaler dog ikke at ændre lærernes arbejdsvilkår for at udrydde diskrimination i folkeskolen.

"Det er en dyr måde at løse problemet på, og vi ved ikke, om effekten holder over tid," siger Simon Calmar Andersen og fortsætter:

"Det væsentlige er, at vi viser, at det overhovedet kan lade sig gøre at reducere den ubevidste diskrimination. Det er et åbent spørgsmål til fremtidig forskning, hvordan det bedst gribes an."

Da forsøget er det første af sin art, skal resultatet gentages i flere studier, før man kan være sikker på, at det holder stik.

Læs mere om projektet på Videnskab.dk

Mere på videnskab.dk

Historien er et uddrag af en længere historie bragt på videnskab.dk.

TrygFonden samarbejder med videnskab.dk om at bringe nyheder og dybdegående artikler om forskning, som vi har støttet.

Læs mere på videnskab.dk