Laveste antal i fire år: Få elever får 45 minutters bevægelse i skolen

Blot 58 pct. af landets folkeskoler svarer i ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt og TrygFonden, at eleverne bevæger sig de reformbestemte 45 minutter om dagen. Det kræver politisk prioritering at vende udviklingen, mener Dansk Skoleidræt, der nu får foretræde for Folketingets børne- og undervisningsudvalg, ligesom Venstre har kaldt undervisningsministeren i samråd.

Sundhed

Kun godt halvdelen af landets folkeskoleelever får 45 minutters daglig bevægelse, som ellers er en central del af skolereformen fra 2014. I en af de største undersøgelser af kulturen for bevægelse på danske skoler, ”Bevægelse i Skoledagen 2019”, der er udarbejdet af Oxford Research for Dansk Skoleidræt og TrygFonden, svarer 58 pct. af folkeskolerne, at de opfylder lovkravet.

Undersøgelsen er den fjerde i rækken, og tallene for 45 minutters bevægelse er de laveste i de år, målingen er foretaget. I 2018 svarede 65 pct. af skolerne, at de opfyldte 45 minutters bevægelse, mens tallet i 2017 hed 68 pct. og i 2016 60 pct.

Tilbagegangen ærgrer Dansk Skoleidræt og TrygFonden, som gennem det fælles projektprogram ”Sunde Børn Bevæger Skolen” årligt har videreuddannet to ud af tre danske skoler inden for bevægelse.

"Der er masser af gode eksempler på bevægelse ude på skoler, hvor ildsjæle blandt lærere og pædagoger tager fine initiativer for at skabe en aktiv skoledag. Problemet er dog, at alarmerende få skoler får skabt de nødvendige strukturer omkring indsatserne og dermed heller ikke skabt de afgørende kulturændringer på området, hvor bevægelse bliver en naturlig del af den enkelte skoles DNA. Når indsatsen ofte udelukkende ligger hos få ildsjæle, bliver den skrøbelig, for ildsjæle kan miste gejsten, hvis de ikke oplever, at skoleledelsen bakker op med klare rammer," siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

"Populært sagt kan der være stor forskel på, hvor meget 6. A. og 6. B. bevæger sig. Afhængig af om den ene klasse lige har en lærer, der brænder for det. Sådan må det ikke være. Men det kræver, at skoleledelserne går forrest og udstikker en fælles retning. Samtidig kan vi konstatere, at mange kommunale forvaltninger ikke sætter bevægelse på dagsordenen over for skolerne og dermed fejler i at skabe understøttende rammer for skolernes arbejde med bevægelse," siger han.

Brug for fornyet politisk prioritering

Bevægelse skal ifølge skolereformen være med til at skabe en varieret skoledag, der ikke mindst tilgodeser børns forskellige måder at lære på.

Elever lærer bedst med kroppen, og forskningen viser, hvor gavnlige effekter bevægelse har på deres trivsel

 "Bevægelse skal have en stor og vigtig plads i skolen. Elever lærer bedst med kroppen, og forskningen viser, hvor gavnlige effekter bevægelse har på deres trivsel, ligesom der naturligvis også er afgørende perspektiver for folkesundheden forbundet med den øgede aktivitet i skolen," siger Ida Hagemann, projektchef i TrygFonden. 

Dansk Skoleidræt har daglig kontakt til en lang række af landets skoler, og den position forpligter, mener generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt. Aktuelt blot forstærket af Sundhedsstyrelsens nyeste tal, der viser, at kun 26 pct. af de 11-15 årige lever op til anbefalingen om en times fysisk aktivitet om dagen.

"Det er i skolen, vi har mulighed for at bevæge alle børn - også dem, der af den ene eller anden grund ikke finder ned i den lokale idrætsforening. Kravet om 45 minutters bevægelse er måske ikke længere nyt og spændende, og det kan være en årsag til, at skolerne har mistet momentum. Men den uhensigtsmæssige tendens skal vendes. Der er ikke behov for kontrol på området, men at ansvarskæden vendes – underviserne skal møde understøttende strukturer fra skoleledelser, som skal møde det tilsvarende fra kommunerne," siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Dansk Skoleidræt har taget initiativ til at forelægge de aktuelle udfordringer på området for folketingspolitikerne, så de kan være med til at prioritere og få sat bevægelse i skolen på dagsorden igen. Således har organisationen foretræde for Folketingets børne- og undervisningsudvalg 10. oktober, hvor såvel tallene fra den nye undersøgelse som bud på løsninger bliver fremlagt. Herudover har Venstre valgt at kalde undervisningsministeren i samråd om sagen.