Søg støtte

Søg

Nyhed -

Større kendskab til symptomer på stroke skal få flere på hospitalet i tide

Hvert år får 12.000 danskere et stroke, som er en blødning eller blodprop i hjernen. Symptomerne er ofte diffuse, og derfor ringer mange danskere ikke efter hjælp hurtigt nok. Hvis flere kender symptomerne på stroke, vil det øge chancerne for at overleve uden væsentlige mén.


I gennemsnit får 33 personer et stroke hver eneste dag i Danmark. Symptomerne kan være pludselig nedsat kraft i armen, talebesvær eller ansigtslammelser. Andre symptomer er pludselige synsforstyrrelser, pludselig forvirring eller kraftig hovedpine uden nogen årsag. Når symptomerne viser sig, gælder det om at komme på hospitalet hurtigst muligt, så lægerne kan beslutte, hvilken behandling der er den rette.

Selvom symptomerne ikke i første omgang virker alvorlige, kan de være de første tegn på stroke, og så skal man ikke tage nogen chancer.

Indsatsen, som Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden står bag i tæt samarbejde med bl.a. de førende eksperter på området, skal derfor få flere danskere til at kende symptomerne på stroke og reagere på dem.

Budskabet er ”Stræk, Snak, Smil”

En ny undersøgelse, som Dansk Råd for Genoplivning har fået gennemført, viser, at hver 3. dansker ikke kender ét eller flere af symptomerne på stroke. Stræk, Snak, Smil-indsatsen skal derfor gøre det let at huske de mest almindelige symptomer på stroke. Oplever man fx en person, der pludselig ikke kan løfte armen, tale normalt eller smile, så kan det være et stroke, og man skal ringe 1-1-2 med det samme.

"Selvom symptomerne ikke i første omgang virker alvorlige, kan de være de første tegn på stroke, og så skal man ikke tage nogen chancer. Personen, der bliver syg, kan miste evnen til at bedømme sin egen tilstand, så selvom han eller hun insisterer på at få lov til at hvile sig og se tiden an, så skal man som pårørende vurdere situationen. De fleste mennesker ønsker ikke at være til besvær, og det kan være vanskeligt fx at ignorere sin ældre mors ønske om ikke at ringe 1-1-2. Men det er det rigtige at gøre, hvis man er i tvivl," siger Christina Rostrup Kruuse, professor og overlæge på Herlev Gentofte Hospital og medlem af Dansk Råd for Genoplivnings bestyrelse.

Stort potentiale i at få flere i behandling i tide

Er der tale om en blodprop i hjernen, skal den såkaldte trombolysebehandling (medicinsk opløsning af blodproppen) helst sættes i gang senest 4,5 timer efter de første symptomer. På landets hospitaler oplever lægerne ofte, at patienterne har forsøgt at sove symptomerne væk eller først har været forbi egen læge, før de kommer på hospitalet. Dermed spildes kostbar tid.

Stroke er den hyppigste årsag til at voksne får et handikap

"I dag er det 22 pct. af strokepatienterne, der kommer ind på hospitalerne i tide og modtager trombolysebehandling. Vi håber, at vi med denne indsats kan hæve andelen til 35 pct. Det vil betyde, at der hver eneste dag vil være otte danskere mere, som vil kunne komme igennem et stroke og vende tilbage til hverdagen uden væsentlige eller slet ingen mén. De vil være selvhjulpne og fx kunne gå til fritidsaktiviteter eller genoptage arbejdet, som de plejer," siger Grethe Andersen, professor ved Dansk Stroke Center.

Hvis danskerne får viden, så handler de

Strokeindsatsen bygger på Dansk Råd for Genoplivning og TrygFondens mangeårige erfaringer fra genoplivningsområdet med at engagere danskerne i at redde liv.

"Fra vores arbejde på hjertestopområdet ved vi, at danskerne gerne vil træde til med hjælp, hvis de har den nødvendige viden om, hvad de skal gøre. Igennem de seneste 15 år har vi arbejdet kontinuerligt med oplysning af befolkningen i samarbejde med akutberedskaberne, og det har betydet en markant stigning i antallet af danskere, som yder livreddende førstehjælp. Vi tror derfor på, at oplysning af befolkningen om symptomer på stroke kan få flere til at reagere i tide, så de, der får et stroke, kan komme hurtigt på hospitalet, siger Trine Heidemann, underdirektør i TrygFonden.

Læs mere om stroke på redhjernen.dk