Vågetjenesten

93-årige Gunnar kan dø hvert øjeblik, det skal være. Men han har ingen nære pårørende, der kan sidde ved ham.

Trivsel Telefonen har ringet. Der er bud efter hende.

Hun kigger længe på blokken, efter hun har lagt på. ’Gunnar’ har hun skrevet med skæv og hurtig håndskrift. Birthe Westergaard folder lappen sammen og går ud i køkkenet. Pakker sin sædvanlige kurv med te, frugt, tæppe, stearinlys, sudokuhæfte og strikketøj.

Gunnar

Hun kender ikke Gunnar, har aldrig mødt eller talt med ham. Alligevel er hun på vej til at hjælpe ham igennem et af de mest personlige øjeblikke i ethvert menneskes liv – overgangen fra liv til død. Som vågekone har hun siddet ved en døendes side mange gange før. Alligevel er det noget dybt personligt hver gang. 

Ikke langt derfra ligger 93-årige Gunnar på Skovsminde Plejehjem. Han kan dø hvert øjeblik, det skal være. Men han har ingen nære pårørende, der kan sidde ved ham. Ingen venner eller familie, der har tilbudt sig. Ligesom 5.000 danskere allerede gør hvert år, risikerer han at dø alene.

Birthe tager sit badge fra Røde Kors på. Formalia er i orden. Hun stiger ud af bilen på parkeringspladsen foran plejehjemmet og trykker nummeret til aftenvagten. Kort efter bliver hun lukket ind.

Goddag - jeg skal sidde hos dig i nat

Efter en kort briefing går hun ind på Gunnars stue. Foran hende ligger en tynd og tydelig afkræftet mand. Hun går hen til ham, tager hans hånd og siger: ”Goddag, jeg hedder Birthe, jeg skal sidde hos dig i nat…”


Hun får intet svar. Kun køleskabets summen og hastige skridt på vej væk kan høres. Af og til vågner Gunnar og forsøger at sige noget. Der kommer kun uforståelige lyde ud mellem hans indsunkne og tørre læber. 
Birthe væder hans læber med vand og taler sagte til ham. Hvis hun da ikke er stille. At kunne rumme stilheden og roen er vigtige forudsætninger for en vågekone.

Hun ved praktisk talt intet om ham, hun holder i hånden. Kun hans navn, alder og visheden om, at han ikke har langt igen. Men ved at lade øjnene vandre kører den indre filmrulle om manden i sengen. De smukke malerier på væggen, gipsafstøbningerne på reolen, det sort-hvide bryllupsbillede ved sengen, flasken med portvin med kun en sjat tilbage, de klassiske cd´er og gæstebogen med de mange blanke sider.

Alt sammen brudstykker af et levet og snart tilendebragt liv.

TrygFonden har støttet en film om vågetjenesterne i Danmark samt støttet en kampagne, der skal udbrede kendskabet til vågetjenesterne på landsplan.