Der er ingen grund til at pakke det ind. Det handler ligeså meget om krop og sygdom, som hvem der scorer flest mål eller løber flest kilometer. Alle 12 mænd kender præmissen.

Sundhed Ingen af dem ville møde op på Institut for Idræts baner i København, hvis ikke det var fordi, de var alvorligt syge af prostatakræft. Men ingen af dem ville heller møde op, hvis ikke de havde et stærkt håb og tro på, at de selv kan gøre en forskel og mindske generne af deres kræft. 

Alderspræsidenten om "mål"

Tag Bjørn Lundsteen. Holdets 74-årige alderspræsident. Som gammel elitehåndboldspiller i periferien af det danske landshold ved han om nogen, hvad sport og motion – og det at sætte sig mål – kan gøre ved et menneske.

Så da Rigshospitalet fortalte om projektet for de prostatakræftramte mænd, var han ikke i tvivl. Han skulle selvfølgelig være med. Men tilmeldingen bundede også i noget andet og mere alment menneskeligt: Retten til selv at handle og tage ansvar for sit liv. Også når det er allersværest.  

Handling og mulighed for at tro

”Når man bliver ramt af en så alvorlig sygdom, som jeg er blevet, er det afgørende, at man bevarer troen på, at livet ikke er slut, at man rent faktisk kan komme igen. Følelsen af selv at gøre noget og have medbestemmelse på tingenes gang er afgørende.”


Det samme er relationen til de andre på holdet, påpeger han.

”Når vi spiller, er vi som alle andre drenge og mænd med en bold, men i pauserne og før og efter træningen får vi snakket sammen. Det er det, sport kan. Bringe mennesker sammen – og måske særligt mænd som os, der ikke er til at sidde i timevis omkring et bord og bare snakke om vores sygdom, skavanker og inderste tanker.”

Bjørn Lundsteen og Jørgen Nielsen er to af de ramte. De er samtidig en del af fodboldholdet ”FC Prostata” – et stort forskningsprojekt, som undersøger, om motionsfodbold er en ny lovende rehabiliteringsform for mænd med prostatakræft.