Søbysøgård statsfængsel

Kontrasten kan dårligt være større. Fra den klaustrofobiske celle på Søbysøgård Statsfængsel til det spejlblanke hav og smukke landskab ved Thurø på Sydfyn.

Trivsel Lukas Wagner lægger fra land i sin havkajak, mens de andre indsatte stadig er ved at gøre sig klar på stranden. Han tager et par kraftige tag med pagajen og befinder sig øjeblikket efter alene på havet. En kortvarig følelse af frihed og fred vælder ind over ham.

En drøm

Han føler sig heldig. For alternativet havde været otte timers porre-rensning i fængslets landbrug til 10 kroner i timen. Det her er i det mindste meningsfyldt. Det er udenfor, det er den perfekte ventil i forhold til et hidsigt temperament og en oplagt mulighed for at tænke sig om. Lukas har nok at tænke over… 

”Jeg tænker på min kæreste, der besøger mig i fængslet hver weekend. På mine mindre søskende som savner mig. På hvorfor jeg sidder inde for tredje gang i mit kun 21-årige liv. Jeg tænker på, om jeg mon kan ændre mig så meget, at jeg kan få et liv som alle andre. Et liv med familie, hus og job. For nogen et kedeligt liv, for mig en drøm…” 

Grov vold mod egen far

Han kigger ud over vandet. Efter en fugl, der flyver lavt og hurtigt. Det hårde blik er for en stund blevet blødt og drømmende. Det varer kun et øjeblik. For virkelighedens og fortidens bagage er ikke sådan at slippe af med – slet ikke i Lukas’ tilfælde. 

”Jeg sidder inde for grov vold. Mod min egen far. Jeg havde drukket tæt i tre dage, da jeg besøgte ham. Det samme havde han. Så da han så mig, ville han alligevel ikke have besøg, selv om han havde inviteret, og jeg havde brugt mange penge på at komme til Svendborg. Jeg gik amok på ham – også fordi jeg havde et uafsluttet regnskab, der uden varsel dukkede op til overfladen.”

Far ville dræbe mig

Da Lukas er 9 år, forsøger hans far at slå ham ihjel. En aften, hvor de sidder i stuen, slår det pludselig klik for faderen. Han jagter sin søn rundt i huset med en køkkenkniv i den ene hånd og en flaske sprut i den anden.

Forseelse: At knægten hellere ville spille fodbold med de andre drenge på vejen end at slæbe brænde. Lukas undslipper med nød og næppe, flygter i panik hjemmefra, men bliver kort efter samlet op af sin far, der forsikrer, at ”han er blevet normal igen”, og der ikke vil ske ham noget.

Drømmen om et nyt liv

Lukas ryster på hovedet, da han refererer faderens 12 år gamle ord. Han glemmer dem aldrig. For de kom ikke til at holde stik. I dag drømmer han om selv at blive forælder. Eller rettere: hans 20-årige kæreste gør. Lukas selv ved ikke rigtig. På den ene side er det et skridt hen imod det, han drømmer om. På den anden side føler han sig ikke parat:

”Jeg vil gerne have et barn, men først når jeg har mere styr på mit eget liv. Jeg vil ikke risikere at give mit barn en lorteopvækst som min. Derfor har jeg også sagt, at vi skal vente… Først skal jeg ud herfra, have et job og bevise over for mig selv, at jeg vitterlig er stoffri. Det har jeg været i fem uger nu. Det er et skridt i den rigtige retning – trods alt.”

Søbysøgård Statsfængsel på Fyn afprøver, om intensive havkajakkurser vil være med til at mindske kriminaliteten, øge kropsbevidstheden og åbne de indsattes øjne for nye veje i deres liv. Lukas er en af de udvalgte.