Fakta

Et projekt som TrygFonden står bag og driver.


Siden 2007 har TrygFonden uddelt isbjørnebamser til børn, der skal igennem et forløb på narkoseafdelinger og specialklinikker.


Krammebamserne betyder, at mødet med sundhedsvæsenet bliver mindre ubehageligt, både for barnet og for dets forældre.

En blød isbjørn i favnen kan gøre en stor forskel, når et barn skal igennem en svær behandling

Trivsel

Siden 2007 har TrygFonden uddelt mere end 450.000 krammebamser til narkoseafdelinger og specialklinikker i Danmark. Fra 2016 kan også børn, der skal i andre specialiserede forløb få hjælp af et ekstra bamsekram. Personalet uddeler bamserne til børnene i forbindelse med deres behandlingsforløb.

Bamserne bruges ofte til at forklare forløbet for barnet, og bamsen bliver en ventende ven, der følger med barnet. Nogle steder venter den på operationsbordet, når barnet køres ind.

Mange børn og forældre fortæller, at bamsen giver en bedre oplevelse af behandlingen, og den gør det nemmere for børnene at sætte ord på deres oplevelse.

Krammebamsen bliver en ven, der hjælper. også når barnet er hjemme igen.

Erfaringerne viser, at når opmærksomheden pludselig er et andet sted, væk fra det ubehagelige og fremmede, så hjælper det barnet på vej og bedre gennem forløbet. Flere steder oplever personalet, at barnet græder mindre, når det bliver stukket. Nogle steder oplever personalet desuden, at børnene behøver mindre beroligende medicin.

Uddelingskriterier

Krammebamserne uddeles til børn der skal igennem specialiserede udrednings- eller behandlingsforløb på et hospital eller specialklinik i det danske sundhedsvæsen.

Bamserne uddeles kun til hjælp gennem højspecialiserede forløb, som fx narkosekrævende operationer, langvarige scanningsprocedurer, psykiatriske udredningsforløb, osv. Bamserne uddeles ikke til behandlinger og konsultationer i den almene lægepraksis, tandlægeklinikker og lignende.

Du kan ansøge om krammebamser til din specialklinik her.

En plads i fællesskabet

Alle har ret til en plads i fællesskabet. TrygFonden vil arbejde for at skabe den plads – ikke mindst for mennesker som er, eller som er i risiko for at blive, socialt ekskluderede. Frivillighed, rådgivning, beskæftigelse og sociale netværk kan føre udsatte tættere på fællesskaber i hverdagen, som styrker deres livsmuligheder og trivsel. Social eksklusion har betydelige negative konsekvenser for et menneskes helbred og trivsel.
En plads i fællesskabet

Sammen skaber vi tryghed