Fakta

Offentligt redningsudstyr som redningskranse og redningsstiger er et TrygFonden signaturprojekt

TrygFondens redningsudstyr kan være med til at redde liv ved vand

TrygFondens redningskranse er et vigtigt redskab i en nødsituation, og der hænger godt 6.000 rød-/hvidstribede redningskranse ved søer, strande og havne rundt om i landet, klar til at blive brugt. 

en ny redningsstige til danske havne

TrygFondens redningsstige

TrygFonden har udviklet en ny redningsstige til danske havne.

Den nye redningsstige bliver testet i stor skala, hvor i alt 60 stiger hænges op fire særligt udvalgte steder i landet: Taarbæk Havn, Aarhus Havn, Randers Havn og kajkanten ved Skolen i Sydhavnen i København. 

TrygFonden og Arkitektforeningen udskrev i august 2012 en arkitektkonkurrence, der indbragte 96 kvalificerede bidrag på en ny redningsstige. Vinderne blev arkitekterne Stefan Urup Kaplan og Lars Techt Myrhøj, der sammen med TrygFonden og ingeniører fra Attention Group har udviklet den redningsstige, som er blevet testet som prototype og nu testes i storskalaforsøget.

Fremadrettet vil der være fokus på, at stigen skal hænge på særligt risikofyldte steder i Danmark. 

En typisk redningsstige til havne er udført af jern. Materialet gør, at stigen ruster og er sårbar overfor selv mindre påsejlinger. Desuden fremstår de nuværende stiger ofte meget usynlige fra både vand og kajkant, især i mørke. TrygFondens redningsstige er derfor udviklet med henblik på sikkerhed, synlighed og funktionalitet.

TrygFonden har desuden indgået et samarbejde med FLID (Foreningen af Lystbådehavne i Danmark), der sammen med Dansk Sejlunion står for konceptet Sikker Havn. Projektet har fokus på at øge sikkerheden på lystbådehavne, og TrygFonden bidrager bl.a. ved at tilbyde havnene TrygFondens fadderordning omkring redningskranse.


 

 

Hvad gør TrygFondens redningsstige unik og innovativ?


VANGER OG TRIN

  • Stigen er opbygget af få komponenter og kan sammensættes i den længde, man ønsker.
  • Stigens dele er: Vanger i gummi, trin i glasfyldt nylon, hæfte i pulverlakeret rustfrit stål og lysenhed i transparent polykarbonat.
  • Gummivangerne er fleksible og eftergivende ved eksempelvis mindre påsejlinger og isskruninger.
  • Trinene er udformet, så man står solidt på dem – også når de er begroet med alger o.l.
  • Hæftet er fremstillet i rustfrit stål og malet i en markant orange farve.
  • Materialerne er udvalgt for at opnå en længere levetid end den, der kendes fra traditionelle redningsstiger i galvaniseret stål.

LYS/ELEKRONIK

  • Stigen er forsynet med en solcelledrevet lysenhed, der oplyser stigen fra skumringstid til daggry.
  • Lysenheden er kalenderstyret, og den indbyggede styringsenhed sørger for at minimere strømforbruget, så stigen kan lyse hele året.
  • Solcelle-konceptet gør stigen uafhængig af strømkilder.
  • På sigt kan stigens elektronik udbygges til at måle vandtemperatur, saltindhold, forurening mm.
   

Redningskranse

Er det første gang, I ansøger om en redningskrans eller har I brug for flere?

Læs mere

     
     

Respekt for vand

TrygFonden ønsker at reducere antallet af drukneulykker. Gennem forebyggelse, uddannelse og livredningstjeneste vil TrygFonden skabe respekt for vand og øge sikkerheden, hvor mennesker og vand mødes.
Respekt for vand

Sammen skaber vi tryghed