Fakta

Et partnerprojekt i samarbejde med Projekt Plan B.

Prisen skal give et skulderklap til nogle af de ildsjæle, der kæmper for nye veje i det sociale arbejde

Tine Bryld Prisen er en social pris, der sætter fokus på en ekstraordinær social indsats

Trivsel

Tine Bryld var hele Danmarks socialrådgiver. Et fyrtårn, som med et sjældent set samfundsengagement var med til at ændre det sociale landkort – ikke mindst for de unge, de udstødte, for Christiania, fri abort og meget mere. 

Prisen er et skulderklap til en ildsjæl, der kæmper for nye veje i det sociale arbejde.

Blandt andet derfor har den socialfaglige organisation Projekt Plan B taget initiativ til Tine Bryld Prisen, der uddeles én gang om året til en person eller organisation, der har markeret sig med en særlig indsats for socialt udsatte mennesker eller grupper i Danmark.

Prisen er på 50.000 kr. Med prisen kan følge op til 500.000 kr. til at forankre den indsats, der ligger til grund for prisen – foruden en unik statuette skabt af kunstneren Leif Sylvester. 

Prisen blev uddelt første gang i 2013.


En plads i fællesskabet

Alle har ret til en plads i fællesskabet. TrygFonden vil arbejde for at skabe den plads – ikke mindst for mennesker som er, eller som er i risiko for at blive, socialt ekskluderede. Frivillighed, rådgivning, beskæftigelse og sociale netværk kan føre udsatte tættere på fællesskaber i hverdagen, som styrker deres livsmuligheder og trivsel. Social eksklusion har betydelige negative konsekvenser for et menneskes helbred og trivsel.
En plads i fællesskabet

Sammen skaber vi tryghed