Borgermøde om Nabohjælp i Vejle 24. november

Gør dit kvarter trygt med Nabohjælp

Ved du, hvordan du effektivt kan få tyven til at fravælge dit hjem?

Hør svaret og få gode konkrete råd til at undgå indbrud, når Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden sammen med Syd- og Sønderjyllands Politi inviterer til borgermøde i Multihuset Højen, Jenlevej 3, 7100 Vejle. Den 24. november 2016 fra kl. 17.30 til 19.30.

Hør Syd- og Sønderjyllands Politi fortælle om de lokale forhold samt TrygFonden og Nabohjælp, der fortæller om kriminalitet og tryghed. Der vil være mad og drikke i aftenens løb.

Deltagelse er gratis men kræver tilmelding senest den 18. november 2016 på

hoejen.nabohjaelp@mannov.dk

Oplys navn og antal deltagere, når du tilmelder dig.

PROGRAM


Velkommen ved TrygFonden
Repræsentant Henrik Bruhn

Sådan ser det ud med indbrud i Vejleområdet - dit samarbejde er vigtigt
Jørgen Juhl Nielsen, politiinspektør Sydøstjyllands Politi.

Indbrud er en forbrydelse mod trygheden
Christoffer Elbrønd, projektleder i TrygFonden

Mit liv som tyv og mine tips, der ville få mig til at fravælge din bolig
En tidligere indbrudstyv.

Nabohjælp – en sikker, nem og effektiv løsning
Lone Harlev, projektleder for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFondens projekt Nabohjælp.

Sådan sikrer du dit hjem bedst muligt
Mød den lokale låsesmed

Spørgetid og afrunding

Mad og drikke og mulighed for tilmelding til Nabohjælp



Med Nabohjælp står I sammen i jeres nærområde og hjælper hinanden med at holde øje med hus og lejlighed, i ferier og i hverdagen. Indbrudstyven siger selv, at alt hvad der har med mennesker og liv at gøre, fx nysgerrige blikke fra naboer eller lyde fra boligen, forringer en tyvs arbejdsvilkår.

Med Nabohjælp skaber vi tryghed, der hvor vi bor. Erfaringer viser, at vi kan undgå op til hvert 4. indbrud, og så er det gratis at være med. Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag projektet.