Klassesæt til hjertestart i skolen

Du behøver ikke selv at kunne livreddende førstehjælp for at kunne undervise dine elever i hjertemassage og kunstigt åndedræt.

Sundhed Bestil et klassesæt, der indeholder en undervisnings-dvd, hvor en instruktør guider dine elever og dig igennem hele forløbet. Du kan også streame instruktionen via Hjertestarter.dk.

Klassesættet indeholder alt, hvad du skal bruge for at gennemføre lektionen - bortset fra den computer, Activ- eller SmartBoard, du skal bruge til at vise filmen, der er omdrejningspunktet for undervisningen. Med klassesættet følger også en lærervejledning til, hvordan du og dine elever lærer at redde liv på én lektion.

Instruktør
Hvis du ønsker det, kommer en af vores instruktører gerne forbi din skole og demonstrerer for dig og dine kolleger, der også skal undervise med klassesættet, hvordan I tilrettelægger undervisningen.

Tips
• Forbered undervisningen ved selv at se filmen igennem 
• Du har brug for gulvplads for at gennemføre undervisningen
• Genopfrisk undervisningen hvert år
• Lad eleverne låne materialet med hjem

Få mere inspiration til, hvordan du kan opbygge undervisningen: 
Undervisningshåndbog m.m. på Hjertestarter.dk