Behov for bedre inddragelse af pårørende

Pårørende til patienter i det danske sygehusvæsen kan og vil spille en langt mere aktiv rolle. Det viser ny landsdækkende undersøgelse.

Når et familiemedlem eller en god ven bliver patient på et dansk sygehus, vil vi ikke bare nøjes med at komme med chokolade og blomster. Vi vil gøre mere - og det kan forbedre behandlingen.

Pårørende har ofte vigtig viden om f.eks. patientens symptomer eller tidligere sygdomme, der kan være relevant for sundhedspersonalet.Den pårørende kan sammen med patient og sundhedspersonale opnå endnu bedre forståelse for patientens samlede situation. Det kan føre masser af godt med sig. Patienten bliver mere tryg, behandlingen bliver mere kvalificeret, og opfølgningen bliver bedre

Der er dog masser af potentiale for at inddrag de pårørende endnu mere, end hvad der er tilfældet i øjeblikket. 

Knap halvdelen af de pårørende oplever sig ikke lyttet til eller inddraget af sundhedspersonalet, når deres nærmeste er indlagt. Til gengæld har velforberedte pårørende en bedre oplevelse med sundhedsvæsenet end uforberedte pårørende. Velforberedte pårørende oplever i højere grad at blive inddraget af personalet i de beslutninger, der skal træffes. Det viser en ny undersøgelse gennemført af DEFACTUM, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, på vegne af Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden.

Læs rapporten om pårørendes inddragelse i behandlingen af patienter i boksen til højre. Her kan du også læse en gennemgang af det bagvedliggende fakta og evidens samt to nye rapporter om henholdsvis besøgstider på de danske sygehuse og en retorisk analyse af sygehusenes websites henvendt til pårørende.