Hjælper forældreprogrammer udsatte småbørn?

Meget tyder på, at støtte til nybagte forældre kan have store positive effekter på deres børns udvikling senere i livet. TrygFonden støtter en række forskellige forskningsprojekter, som tilsammen vil give et bedre billede af, hvilke af disse såkaldte forældreprogrammer, der bedst hjælper børnene rundt omkring i Danmark til det bedst mulige liv fremadrettet.

Kan nybagte forældre støttes til at give deres barn det bedst mulige liv? Det er der meget, der tyder på, men det er vigtigt at klarlægge, hvilke former for forældreprogrammer, der virker bedst og hvordan. Det forskningsarbejde støtter TrygFonden.

Forskellige forældreprogrammer rundt omkring i de danske kommuner støtter nybagte forældre og hjælper dem til på den bedst mulige måde, at læse og reagere på deres barns behov og følelser. Hvis forældrene gør alle disse ting rigtigt, højner de nemlig chancen for, at deres barn får det bedst mulige liv. Hvis ikke, så stiger risikoen for, at en del af disse børn vil få en fremtid præget af kriminel adfærd, elendigt helbred, social isolation, dårlig uddannelse og lav indkomst. Forældrenes viden og handlinger i de tidlige år kan altså være temmelig afgørende for et barns liv. Og derfor bliver det også afgørende at klarlægge om forældreprogrammerne rent faktisk virker og gør en forskel for børnene.

Selvom man allerede ved en del om de forskellige programmers virkning fra udenlandske studier er de aldrig blevet målt i dansk sammenhæng. Derfor støtter TrygFonden en række forskellige forskningsprojekter, der måler effekten af nogle af de mest udbredte programmer i Danmark. Og samtidig arbejder fonden generelt med forskning i tidlige indsatser, der forbedrer børn og unges trivsel.

Lodtrækningsforsøg skal vise effekten
Et af de forskningsprojekter som TrygFonden har støttet er en evaluering af forældretræningsprogrammet ”TryghedsCirklen” og dets udfoldelse i Københavns Kommune.

TryghedsCirklen kommer fra USA og er et undervisningsforløb på otte kursusgange, der skal lære nybagte forældre, hvordan de aflæser deres barns følelser, hvordan de udtrykker følelser overfor barnet, og hvad de konkret kan gøre for at styrke tilknytningen til deres barn. Til kursusgangene bliver de, i grupper, konkret trænet i at observere og tolke deres barns signaler og i at reflektere over og snakke om styrker og svagheder ved deres relation til deres barn.

TryghedsCirklen bliver tilbudt til familier, hvor der er en ekstra risiko for, at barnet kan mistrives. Det kan typisk være enten fordi barnet socialt tilbagetrukkent og har problemer med at knytte sig til moren, eller fordi moren lider af fødselsdepression.
Det er Mette Skovgaard Væver, forsker og lektor på Københavns Universitet, der står i spidsen for forskningsprojektet. Hun skal måle effekten af den træning, forældrene får i programmet. Virker træningen? Forbedrer den rent faktisk børnenes mentale udvikling? For at finde svarene vil hun foretage et såkaldt lodtrækningsforsøg – den videnskabelige metode, der med størst sikkerhed kan sige noget om effekten af program.

”Effekten af dette program er faktisk aldrig blevet testet med et lodtrækningsforsøg før. Det er derfor vigtigt, at vi evaluerer udfoldelsen af TryghedsCirklen – også i en dansk kontekst. Vi har brug for et solidt videnskabeligt svar på, om en intervention i problematiske forælder-barn relationer faktisk har den effekt, som vi tror og ønsker,” siger Mette Skovgaard Væver.

Et universelt program – også en hjælp til særligt sårbare

Ud over Mette Skovgaard Vævers projekt har TrygFonden blandt andet støttet to andre store, igangværende effektevalueringer af forældretræningsprogrammer (eller forældrestøtteprogram, som de også kaldes). Èn der undersøger programmet ”De utrolige år – Baby”s udrulning i Ikast-Brande Kommune og Herning Kommune og én der kigger på ”Familieiværksætterne” i Aarhus Kommune. Begge disse programmer bliver tilbudt universelt. Altså til alle nybagte forældre – ikke kun dem i en ”risikogruppe”.

Professor Marianne Simonsen står i spidsen for projektet, der evaluerer ”Familieiværksætterne” og ifølge hende er der meget, der tyder på, at forældretræningskurser, hvor mange forskellige forældre mødes i sig selv har en positiv effekt.

”Vores hypotese er, at udsatte og sårbare familier har særlig gavn af ’Familieiværksætterne’. Og pointen er, at en del af denne effekt sagtens kan opstå på grund af det universelle element - altså fordi familier fra alle samfundslag og mere eller mindre sårbare førstegangsforældre mødes, lærer af hinanden og skaber et netværk,” siger Marianne Simonsen og fortsætter:

”’Familieiværksætterne’ har i det hele taget et stort potentiale. For det første, fordi familierne tilbringer lang tid sammen med fagprofessionelle, der dermed har større mulighed for at observere og vinde tillid. Og for det andet, fordi familien selv får værktøjer til at opdage og håndtere eventuel mistrivsel.”

En del af et større arbejde

Resultaterne fra de tre forskningsprojekter vil samlet set give en bedre viden om, hvordan man bedst hvordan man træner forældre til at læse – og reagere på – deres børns behov. Og denne viden er igen del af et større arbejde, som TrygFonden laver inden for forskning i børn og unges trivsel – et arbejde, der blandt andet foregår i TrygFondens Børneforskningscenter, der åbnede i 2013.

Centeret producerer således forskning i, hvordan man bedst forbedrer børn og unges trivsel og arbejder samtidig for, at den bedste viden kommer ud og bliver brugt i praksis. Der er stor fokus på, at undersøge og klarlægge effekten af forskellige indsatser, der kan blive udrullet i praksis. Hvad virker, når vi gerne vil give vores børn et bedre liv? Og hvad virker ikke?

Ifølge områdechef for trivsel i TrygFonden Merete Konnerup er dette et helt centralt element i fondens indsats på dette område.

”Hvis vi skal hjælpe børn og unge bedst muligt, skal vi stå på skuldrene af al relevant viden – fra både forskning og praksis – når vi vælger eller udvikler indsatser. Og vi skal tjekke, om de virker. Det gælder også, når vi snakker forældretræningsprogrammer,” siger Merete Konnerup.