Fremtidens alkoholpolitik

Myndigheder, læger, arbejdsgivere og andre må gerne gøre mere for at nedsætte danskernes forbrug af alkohol. Et flertal går ind for nye tiltag, der kan få folk til at drikke mindre, viser undersøgelsen "Fremtidens alkoholpolitik".

Sundhed

Undersøgelsen viser at, danskerne især bifalder tiltag, der retter sig mod velkendte problemer som unges drikkeri eller alkoholmisbrug blandt voksne. 

Men mange er også åbne for tiltag, der retter sig mod befolkningen generelt. For eksempel synes tre ud af fire, det ville være en god idé, hvis praktiserende læger regelmæssigt spurgte til patienternes forbrug af alkohol. Og et stort mindretal på 40% mener, afgiften på alkohol bør øges - kun 33% er direkte imod.

Passiv druk
Som noget nyt afdækker rapporten, at mange voksne danskere oplever de uheldige følger af andres drikkeri i hverdagen. Langt de fleste har en eller flere alkoholmisbrugere i deres omgangskreds. Og hver femte har droppet en ven på grund af dennes drikkeri.

Samtidig har et flertal haft dårlige oplevelser med alkoholpåvirkede mennesker. Alt i alt viser rapporten, at andres drikkeri ofte er en kilde til bekymring for folk, der ikke selv drikker for meget - en slags "passiv druk".

Passiv druk kan forklare, hvorfor så mange er åbne over for alkohol-tiltag, der sigter bredt.

Danskerne er også parate til at afprøve nye metoder, der kan mindske drikkeriet hos traditionelle "bekymrings-grupper" som unge og mennesker med et regulært alkoholmisbrug. For eksempel er 60% enige med Forebyggelseskommissionen i, at minimumsalderen for salg af alkohol bør sættes op til 18 år.

For lidt viden
Ud over, at danskerne er parate til flere tiltag, viser undersøgelsen også, at de fleste ved ret lidt om alkohols skadevirkninger på helbredet. I undersøgelsen blev 22 forskellige skadevirkninger opregnet. Kun 16% af svarpersonerne genkendte halvdelen eller flere.

Samtidig tror hver fjerde, at man har et fornuftigt alkoholforbrug, hvis man som kvinde drikker 14 genstande om ugen eller som mand 21 genstande. I virkeligheden kan selv et mindre forbrug skade helbredet. De 14/21 er grænsen for, at helbredsskaderne accelererer.

Misforståelsen af, hvor stort et fornuftigt alkoholforbrug er, skal ses i lyset af, at hver femte dansker drikker mere end de 14/21.