Danskernes syn på terror II

Danskernes syn på terror ll er en analyse, der følger op på Befolkningens syn på terror fra begyndelsen af marts måned i år.

Ud af de 2.031 interviewede i denne nye analyse deltog 1.566 også i martsmålingen. Det er dermed muligt at undersøge holdningsudviklingen hos nøjagtigt de samme mennesker oven på sommerens terrorangreb i bl.a. Bruxelles, Nice og Istanbul. Interviewene til Danskernes syn på terror ll er gennemført blandt 2.031 danskere mellem 18 og 99 år i perioden 19. - 30. august.
Målingen er et led i TrygFondens løbende bestræbelser på at få større viden om danskernes oplevelse af tryghed og utryghed. Samtidig skal den inspirere til en offentlig debat om, hvordan vi skaber større tryghed hos den danske befolkning. TrygFonden undersøger desuden danskernes tryghed i den større rapport Tryghedsmålingen, som er udkommet hvert andet år siden 2004.