TrygFondens strategi for forskning

I TrygFondens Forskningsstrategi får du et indblik i de overvejelser, der ligger bag vores støtte til og arbejde med forskning.

TrygFonden beskæftiger sig med at løse komplicerede samfundsproblemer. Det forudsætter indsigt i sammenhænge og løsningsmuligheder.

Den bedste indsigt opnås gennem et tæt og effektivt samspil mellem forskning og praksis, hvor praktiske indsatser systematisk udvikles, afprøves og udrulles.
Målet for TrygFondens forskningsstrategi er at udvikle og afprøve løsninger på fokusområdernes prioriterede problemer og at sikre, at virkningsfulde løsninger kan overføres og forankres i praksis, når TrygFondens støtte ophører.