Tryghed i lokalområder

Med udgangspunkt i forskning om risikosamfundet; det pres, som mange mennesker føler herved og trangen til at søge isolationen i hjemmet, fokuserer rapporten "Tryghed i lokalområder" på konsekvenserne af dette for individ og fællesskab. Læs rapportens resultater og anbefalinger her på siden.

Trivsel I risikosamfundet bombarderes vi med informationer om krig, terror, masseødelæggelse og tortur. Vi er også udsat for en næsten konstant strøm af informationer om f.eks. vold og overfald, tilsætningsstoffer og dødelige bakterier i madvarer, blødgørere i legetøj, kræftrisiko og anbefalinger vedrørende kost, motion og sundhed. Ofte kan to eksperter med viden på samme område være helt uenige i deres konklusioner og anbefalinger. Vi står derfor tilbage i en situation, hvor vi selv skal drage konklusionerne og selv tage ansvar for konsekvenserne.

I hverdagen stilles der desuden mange krav til den enkelte. På arbejdspladsen handler det om krav til deltagelse og engagement. Hvis man ikke yder tilstrækkeligt og håndterer sine arbejdsopgaver på tilfredsstillende vis, risikerer man at miste sit arbejde. Derudover oplever mange mennesker, at der er trusler om omstrukturering og nedskæringer både på offentlige arbejdspladser og i private virksomheder. Det skaber utryghed og stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt den enkelte medarbejder har de rette kvalifikationer til at løse opgaverne. I dagligdagen udsættes mange mennesker også for krav om engagement og initiativer i relation til børns skole og daginstitution. Mange mennesker oplever således et massivt pres og krav om præstationer, og de lever en stresset hverdag, hvor det er svært at finde tid og ro.

Mange mennesker føler derfor et stort pres i dagligdagen og i deres hverdagsliv og har brug for et fristed, hvor de kan trække sig tilbage og føle sig fri for ydre pres – et sted hvor de føler sig trygge. Familien og hjemmet er det sted, hvor den enkelte beboer finder tryghed. Samtidig er hjemmet også et statussymbol som kræver fornyelse og istandsættelse og den enkelte beboer er optaget af, hvilket signal boligen sender til omverden, fordi boligen opleves som en forlængelse af os selv. Især på ejerboligområdet definerer vi os i forhold til vores bolig og boligområde og søger måske bevidst at bo dér, hvor vi har en forestilling om, at man har en særlig livsstil, eller at området i sig selv giver prestige. På den baggrund udsætter boligen og boligområdet også beboeren for et præstationspres, men inden for, i hjemmets trygge favn, kan vi gøre os fri af pres og krav om at præstere. Det betyder måske samtidig, at vi trækker os væk fra fællesskaber i boligområdet og hellere vil passe os selv. På den måde er der fare for, at vi ’forpupper’ og isolerer os ved tilbagetrækning til hjemmet. 

Rapporten "Tryghed i lokalområder" fokuserer på konsekvenserne for individ og fællesskab.