Forældres holdninger til unges alkoholvaner 2018

3.000 dødsfald i Danmark kan hvert år relateres til alkohol. Samtidig er Danmark er det land i Europa, hvor unge drikker sig oftest fulde. Forældre spiller en afgørende rolle, hvis den udvikling skal vendes.

Alkohol er en central del af den danske kultur, og det præger unges alkoholvaner. Selvom danske unge drikker mindre i dag end tidligere, ligger vi stadig højt i statistikkerne internationalt. 32 % af danske 15-16-årige har været fulde minimum én gang i løbet af den sidste måned – det er mere end i noget andet europæisk land, hvor den tilsvarende gennemsnitlige andel er 13 %.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden lancerede i 2014 kampagnen ’Fuld af liv’ med målene om at udskyde unges alkoholdebut og nedsætte alkoholforbruget blandt unge i Danmark. Her spiller forældre en afgørende rolle, for de er med til at skabe rammerne for deres børns alkoholvaner.

Forældre kan fungere som rollemodeller, og gennem regler og samtale kan forældre være med til at præge alkoholkulturen blandt unge. Derfor er forældre en væsentlig målgruppe som led til at opnå kampagnens målsætninger.

I denne rapport kortlægges forældres tanker, viden om og holdninger til unge danskeres, samt egne børns alkoholvaner. I rapporten indgår svar fra 1.500 forældre, som har mindst ét barn i alderen 13-17 år.

Læs og download hele rapporten her.