Et byrum til kriminalitet?

Den fysiske udformning af vores byer påvirker kriminaliteten i samfundet. Det viser ny rapport, der har samlet op på forskningen på området. Ifølge rapporten er det vigtigt, at der også tænkes kriminalpræventivt, når nye boligområder skal planlægges, nye hjem skal skabes og nye veje skal lægges.

Trivsel Den 18. maj 1993. Danmark havde stemt ja til en EU-traktat, hvilket havde skabt stor utilfredshed blandt en stor gruppe demonstranter i København. Samtidig var Sankt Hans Torv på Indre Nørrebro ved at blive renoveret og derfor lå der kæmpe bunker af brosten frit tilgængeligt. Hvis der ikke havde gjort det, havde den senere konfrontation mellem demonstranterne og politiet muligvis ikke fået den historisk alvorlige karakter den rent faktisk fik. 

En så direkte sammenhæng mellem udformningen af det fysiske miljø (bunker af brosten på gaden) og kriminaliteten i samfundet (kast med førnævnte brosten) er trods alt et særtilfælde, men det er en lang række andre sammenhænge mellem de to områder ikke. 

En ny rapport sætter således fokus på, hvordan indretning og udviklingen af vores byrum og byområder påvirker kriminaliteten og trygheden i samfundet – på alle mulige måder. 

Både en person og en mulighed

Hovedpræmissen er, at der, groft sagt, skal to forhold til, før en kriminel handling sker: 1) Der skal være en person, der har lyst eller tilbøjelighed til at begå en den og 2) der skal være en situation med nogle muligheder og tilskyndelser til, at den bliver begået. 

Indretningen af by- og boligforhold spiller en rolle på begge områder. Lige fra den sociale beboersammensætning i et bestemt område til højden på hegnet rundt om den lokale bank. 

Samtidig kan bestemte fysiske karakteristika spille en rolle i forhold til trygheden i et område. For eksempel vil graffiti, affald og hærværk som regel skabe utryghed i sindet for de mennesker, der ser det. 

Tre forskellige måder

Mere præcist peger rapporten på tre forskellige måder, hvorpå den indretning af byer og miljøer kan få en indflydelse på kriminaliteten og trygheden. 

Der er det sociale arbejde, der overordnet set går ud på at løfte et beboerområde op af et socialt hul, så at sige. Altså at afhjælpe arbejdsløshed, forbedre de sociale forhold eller eventuelt ”tilføre” ressourcestærke personer til et socialt belastet område. 

For det andet er der arbejdet med at indrette det fysiske miljø på en måde, der helt konkret forhindrer kriminalitet. Det kan for eksempel være, at man begrænser steder, der er skjulte og i stedet indretter byer, så alle rum er mere åbne og synlige for så mange som muligt. Det kan også være, at man hegner steder, der er i fare for at blive udsat for kriminalitet, ind, eller det kan handle om at vedligeholde de fysiske rammer, da nedslidthed inviterer til kriminalitet og utryghed.


Den sidste teori handler om at få så mange mennesker som muligt ud i byrummet, da antallet af øjne på gaden i sig selv begrænser kriminaliteten. Denne teori er dog mindre gennemtestet end de to ovenstående (og derfor mere usikker). 

Kalder alle byplanlæggere

Ud over at opstille faktorerne ud fra forskningen, ser rapporten også fremad. For én ting er, at man ved, at der er en sammenhæng mellem den fysiske indretning af vores byer og områder og mængden af kriminalitet i samfundet. Noget andet er at bruge denne viden til så rent faktisk at gøre noget ved det. 

Her slår rapporten fast, at der er to umiddelbare opgaver for at man kan komme det skridt videre. 

Dels er der brug for mere konkret viden om forholdene specifikt i Danmark. For selvom der altså kan påvises en generel sammenhæng mellem fysisk indretning og kriminalitet kan der sagtens være specielle sammenhænge i Danmark – sammenhænge, som ikke nødvendigvis er de samme i USA, hvor de fleste undersøgelser er foretaget. 

For det andet er der brug for ideer til, hvordan man får den specifikke viden ud at arbejde i kommunerne hos byplanlæggere og politikere. Det er nemlig ikke nødvendigvis bare et spørgsmål om, at sende dem rapporten. Fastslår rapporten altså.