Børn og unge er blevet mere stressede

Flere børn og unge i dag kæmper med stress, søvnproblemer og ensomhed sammenlignet med for 20 år siden. Det viser en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, der har kortlagt udviklingen i børn og unges psykiske symptomer og lidelser.

Sundhed Ensomhed, søvnproblemer og symptomer på stress. Børn og unge kæmper i dag med en lang række mentale helbredsproblemer, og ifølge Pernille Due, professor, dr. med. og formand for arbejdsgruppen bag en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, er det blevet værre end det var for tyve år siden. 

”Det er bekymrende, at mange børn og unge har et dårligt mentalt helbred. At have psykiske symptomer eller sygdomme tidligt i livet, kan få store konsekvenser både for den enkelte, de nærmeste omgivelser og samfundet,” siger Pernille Due.

Rapporten omhandler 10-24-årige, og blandt dem er psykiske symptomer som ensomhed, stress og søvnproblemer udbredte. I løbet af knap tyve år er andelen af 11-15-årige, som tager medicin mod hovedpine, fordoblet, og der er undersøgelser der viser, at mange børn og unge tager smertestillende medicin mod generelt ubehag, tidspres, stress og mobning. Næsten hver femte 10-24-årige føler sig ofte stresset og på knap tyve år er andelen af 16-24-årige, der har søvnbesvær- og problemer indenfor to uger, steget fra 4 procent til 16 procent.

Et par gode nyheder er dog, at det stadig kun er under 3 procent af danske børn og unge, der selv vurderer, at de har et dårligt helbred, og samtidig er antallet af selv-mord blandt børn og unge faldet kraftigt siden 1970, og ligger i dag på cirka 30 om året. Det sidste skal dog holdes op imod, at der samtidig er sket en kraftig stigning i antallet af selvmordsforsøg – især blandt piger. 

Stadig manglende viden

Angående psykiske diagnoser, så er det et fåtal, der har dem, men antallet er steget markant med hensyn til ADHD, autisme, skizofreni og andre psykoser. Stigningen i diagnoserne kan til dels skyldes øget opmærksomhed og behandlingskapacitet, men der er brug for mere systematisk monitorering af omfanget.

Når det gælder de såkaldte emotionelle lidelser, som for eksempel angst og depression, ser det ud til, at der også her er sket en stigning. Der er dog samtidig også brug for mere viden her – både i forhold til kortlægning og forebyggelse. 

”Der er behov for, at alle der beskæftiger med børns trivsel sammen forsøger at vende udviklingen i positiv retning. Der findes eksempler på erfaringer med effektfulde indsatser både på individ, gruppe og samfundsniveau, men der er brug for meget mere viden om, hvordan vi kan sætte ind med forebyggende tiltag,” siger Pernille Due.

Der findes forskellige former for forebyggelse. En lang række brede forebyggelsesindsatser i skoler eller lokalsamfund har vist små til moderate effekter, og fordi de når så stor en gruppe af børn og unge, må de betragtes som både relevante og omkostningseffektive. Der er også dokumentation for at mere målrettede indsatser til udsatte børn, unge og deres forældre f.eks. tidlige hjemmebesøg og forældrestøtte, har svag til moderat effekt på adfærdsforstyrrelser 

Endvidere viser undersøgelser, at jo tidligere i livet man støtter med en indsats, jo større effekt har det samfundsøkonomisk.